EU har ingen løsning på migrantkrisen

Flygtningesæsonen er startet. En massiv tilstrømning af mennesker er på vej til Europa både gennem den såkaldte Balkanrute og over Middelhavet, skriver Berlingske.

”Tusinder søger mod europæiske kyster – mange af dem uden skyggen af chance for at få asyl, fordi de ganske enkelt ikke er flygtninge, men migranter, der søger job og en bedre tilværelse i Europa.

Men EU er fraværende i den debat. Det er forstemmende, at EU ud over de skrøbelige og afpresningsbare aftaler med især Tyrkiet ikke har kunnet nå til enighed om en mere visionær og fast løsning. Ikke engang på rådsmødet i februar fik man igangsat en diskussion om migrantkrisen. Det på trods af, at otte EU-lande – inklusiv Danmark – forsøgte at få italesat en ny diskussion.

Men det er ikke kun EU, der har fejlet fælt her. Den danske regering har heller ikke noget bud på, hvordan vi kan gøre op med, at asylsystemet misbruges til migration. Den første Mette Frederiksen-regering lovede asylbehandling i Rwanda, men det projekt blev skudt til hjørne med dannelsen af SVM-regeringen. Danmark er ikke engang er i stand til at sende flygtninge, der er afvist, retur”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)