Ny forskning viser, at medlemskab af EU ikke giver vækstbonus, skriver prof. Christian Bjørnskov i Børsen.
Brexit-modstandere påstår ofte, at Storbritannien vil sakke bagud økonomisk, når landet forlader EU, og flere OECD-rapporter har postuleret, at EU-medlemskab skaber positive væksteffekter. De fleste studier og analyser, der har påvist gavnlige effekter af EU-medlemskab, har imidlertid hverken været politisk uafhængige eller fagligt velfunderede.
Et nyt studie, der fokuserer på den oprindelige gruppe OECD-lande, viser, at mens den gennemsnitlige vækst i EU-landende har været 2,3 pct., har væksten i de lande, der står uden for EU, været 2,4 pct. Forfatterne til studiet har fundet, at effekten af EU-medlemskab er lille, og i visse tilfælde negativ.
Den er kun positiv for landende i Sydeuropa, som uden EU-medlemskab, der bremser elendig økonomisk politik, ville have ført en mere uansvarlig økonomisk politik.
Hovedbudskabet i nævnte studie er, at EU ikke skaber vækst. Øget vækst er med andre ord intet argument for medlemskab af unionen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)