For 11. gang i træk var der fredag aften ingen vindere af førstepræmien i Eurojackpot. Kun fire gange i historien er der gået flere trækninger i Eurojackpot, uden at topgevinsten er blevet udløst – den ene af gangene endte det med en dansk gevinst på 750.000.000 kroner.
Det gælder om noget så simpelt, som at ramme syv små tal: Fem vindertal og to stjernetal.
Simpelt, men samtidigt meget svært. I hvert fald er det nu 11 gange i træk ikke lykkedes for de mange håbefulde spillere fra hele Europa at ramme de syv tal, der udløser alle pengene i førstepræmiepuljen i Eurojackpot.
Derfor er puljen bare vokset og vokset, og til aftenens trækning er den på 601 millioner kroner.
Det er på alle måder et helt ufatteligt beløb, og det bliver nærmest bare fjollet, hvis man skal begynde at nævne ting, som man kan købe for så mange penge: Med 601 millioner kroner i banken kan man stort set købe, hvad man vil, når man vil det, sådan er det bare.
Eurojackpot bliver spillet i 18 lande i hele Europa, men herhjemme hos Danske Spil håber man på, at de mange penge bliver vundet af dansker. Igen.
”Vi elsker, når vi får lov at udbetale store gevinster til vores kunder, og vi gør det gerne hver eneste uge – men når det så er sagt, så er det også noget helt særligt, når vi, som nu her med Eurojackpot, springer nogle uger over for så til gengæld at udbetale EKSTRA store gevinster. Lige nu er der over 600 millioner i førstepræmiepuljen, og hvis den bliver vundet af en dansker, vil det helt sikkert være en af de oplevelser, vi aldrig nogensinde vil glemme her i Danske Spil. Vi krydser fingre for en dansk vinder i aften,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør hos Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Igennem årene siden Eurojackpot kom til Danmark i 2012 er det 11 gange sket, at førstepræmiepuljen er vundet af en dansker.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store lotteri, hvor danskerne siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den største, danske gevinst nogensinde blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
FAKTA:
De 11 danske vindere af Eurojackpots førstepræmie fordelt over årene:
2023: 1
2022: 2
2021: 2
2018: 1
2017: 3
2015: 1
2012: 1
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)