Europæerne er ikke interesserede i at tage ansvar for egen sikkerhed, siger Søren Gade til Berlingske.
”Russerne har ikke evnen til at kunne, men de har viljen til at ville. Nu er 450 millioner mennesker i den rigeste del af verden ved at ryste i bukserne over en trussel fra et land med 120 millioner indbyggere. ’Om vi så havde den militære muskel i Europa, så tror jeg ikke, at vi har viljen til at ville. Briterne havde den måske, franskmændene har både evnen og viljen, men Tyskland vil altid deeskalere’, siger Søren Gade og henviser til den evige splittelse på europæisk niveau, når det kommer til et muligt fælles forsvar.
Hvor Polen og de baltiske lande for enhver pris vil have USA og NATO til at forsvare sig, vil især Frankrig gerne gå videre med et fælles europæisk forsvar.
Næsten hver gang strander det i Berlin. Tyskland har siden Anden Verdenskrig holdt sig stærkt tilbage på forsvarsfronten. Dette afspejler sig i tysk forsvars stærkt kritisable tilstand og i landets deltagelse i internationale missioner. Typisk holder Tyskland sig til at bidrage med logistik og lægehjælp”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)