Europa kryber for Iran og Hizbollah

Af Soeren Kern – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Det britiske finansministerium har føjet den samlede, Iran-støttede, libanesiske terrorgruppe Hizbollah — arabisk for “Allahs parti” — til sin sanktionsliste og har beordret en fastfrysning af dens eventuelle aktiver i det Forenede Britiske Kongedømme (UK).

Dette skridt, som er beregnet på at ramme Hizbollahs aktiviteter til økonomisk fundraising i Storbritannien, øger slagkraften i den britiske regerings beslutning fra februar 2019 om ikke længere at skelne mellem Hizbollahs militære og politiske fløje, men at klassificere hele organisationen som en terrorgruppe.

Med undtagelse af Nederlandene, som gjorde hele Hizbollah ulovlig i 2004, har Storbritannien nu den mest omfattende samling sanktioner imod terrorgruppen i Europa. At være medlem af eller yde støtte til Hizbollah er i dag en forbrydelse i Storbritannien og kan straffes med op til ti års fængsel.

I sit såkaldte General Notice of Final Designation (Almen meddelelse af endegyldig beslutning), dateret 17. januar 2020, har det britiske finansministeriums kontor for økonomiske sanktioner beordret landets finansielle institutioner at undersøge, om de har nogen konti, fonde eller økonomiske resurser for Hizbollah eller yder nogen form for økonomisk støtte til gruppen; at indefryse sådanne konti og andre fonde eller økonomiske resurser; at suspendere provision af enhver økonomisk ydelse til Hizbollah; og at indberette ethvert fund til kontoret for iværksættelse af finansielle sanktioner (Office of Financial Sanctions Implementation, OFSI) i overensstemmelse med Loven om indefrysning af terrorgruppeaktiver fra 2010 (Terrorist Asset-Freezing Act 2010, TAFA). Det britiske finansministerium skrev:

“Hizbollah selv har offentligt benægtet en skelnen mellem sine militære og politiske fløje. Gruppen vurderes i sin helhed til at være beskæftiget med terrorisme og blev forbudt som en terrororganisation i Storbritannien i marts 2019. Listeopførelsen gælder dens Militære fløj, Jihad-rådet og alle enheder, som indberetter hertil, herunder Organisationen til ekstern sikkerhed.”

Storbritannien føjer sig hermed til Nederlandene, Canada, USA, Israel, den 22 medlemmer store Arabiske Liga, det seks medlemmer store Golf-samarbejdsråd (Gulf Cooperation Council, GCC), samt Argentina, Colombia, Guatemala, Honduras og Paraguay med hensyn til ikke at skelne mellem Hizbollahs militære og civile fløje. I alt har mere end 30 lande forbudt gruppen i dens helhed.

Den Europæiske Union (EU) har modstået presset for at forbyde hele Hizbollah. De europæiske embedsfolk, som foretager en kunstig skelnen mellem Hizbollahs militære og politiske fløje, påstår med jævne mellemrum, at et totalforbud vil kunne destabilisere Libanons politiske system, som i dag er domineret af terrorgruppen. Andre er urolige for, at et totalforbud mod Hizbollah vil kunne hindre politiske og diplomatiske bestræbelser på at redde den ikke-fungerende atomaftale med Iran fra 2015.

I Tyskland, EU’s største medlemsstat, har en embedsmand i udenrigsministeriet, Niels Annen, sagt, at et totalforbud mod Hizbollah ville være kontraproduktivt, fordi “vi fokuserer på dialog.” Hans kommentar er blevet opfattet som et udtryk for, at den tyske regering ikke ønsker at brænde alle broer til Hizbollahs største velgører, Den Islamiske Republik Iran, verdens førende sponsor af terrorisme.

I andre EU-medlemsstater synes regeringsfolk at være bekymrede for, at et totalforbud mod Hizbollah vil bringe de europæiske tropper i fare, som er udstationerede ved FN’s midlertidige styrke i Libanon, UNIFIL. EU’s medlemslande bidrager til UNIFIL med mere end 3.650 tropper — hovedsagelig fra Frankrig, Italien og Spanien.

Efter mange års udenomssnak forbød EU modstræbende Hizbollahs “militære fløj” i juli 2013, efter at gruppen havde været impliceret i bombeangrebet i juli 2012 på en bus med israelske turister i Burgas, Bulgarien. Fem israelere blev dræbt ved angrebet.

Hizbollahs talsmænd har imidlertid gentagne gange påpeget, at gruppen opererer som én sammenhængende organisation under ét samlet kommando- og kontrolsystem. I et interview med det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel i juli 2013, umiddelbart efter at EU havde bekendtgjort sit delvise forbud mod Hizbollah, udtalte gruppens talsmand, Ibrahim Mussawi:

“Hizbollah er én stor organisation, vi har ingen fløje, som er indbyrdes adskilte. Det, de talte om i Bruxelles, eksisterer ikke for os.”

Hizbollahs vicegeneralsekretær, Naim Qassem, gentog, at gruppen udgør en samlet struktur:

“Vi har ikke en militær fløj og en politisk sådan; vi har ikke Hizbollah på den ene side og modstandspartiet på den anden…. Hvert eneste element i Hizbollah, lige fra kommandoofficerer til medlemmer, samt vore forskellige færdigheder, tjener modstanden, og vi har ikke anden prioritet end modstanden.”

Qassem sagde i et interview med den libanesiske avis Al-Mustaqbal:

“Hizbollah har én eneste ledelse, og dens navn er Det beslutningstagende Shura-råd. Det varetager den politiske aktivitet, jihad-aktiviteten, de kulturelle og de sociale aktiviteter. Hizbollahs generalsekretær er formand for Shura-rådet og tillige formand for Jihad-rådet, og dette betyder, at vi har én ledelse, med én administration.”

Hizbollah-talsmanden Muhammad Fannish fastslog i et interview med gruppens Al-Manar TV:

“Jeg kan sige, at der skal ikke skelnes mellem den militære fløj og den politiske fløj i Hizbollah.”

Hizbollah-talsmanden Ammar Moussawi sagde under en samtale med Libanons Nationale Nyhedsbureau:

“Alle er klar over den kendsgerning, at Hizbollah er én bevægelse og én organisation. Dens militære og politiske fløje er forenede.”

Fem år efter at EU havde bekendtgjort sit delvise forbud mod Hizbollah, vurderede kontraterrorekspert Matthew Levitt, at det ingen som helst indvirkning havde haft på gruppens operationer i Europa:

“Hizbollahs militære fløj er stadig aktiv over hele Europa og udfører en bred vifte af kriminelle forehavender, som er gearede til at finansiere og bevæbne gruppens militære og terrorbetonede aktiviteter og endda udklækker sporadiske terrorkomplotter. Med andre ord, EU’s delvise forbud mod Hizbollah har ikke sat organisationen tilbage på nogen som helst måde.”

De europæiske embedsfolks modvilje mod at forbyde hele Hizbollah kan udspringe af en frygt for hævn fra gruppen eller dens velynder, Iran, på europæisk jord. Europas eftergivende holdning har styrket Hizbollahs og Irans mod til at udføre fundraising og logistiske aktiviteter såvel som terrorhandlinger og mord over hele Europa, ofte ustraffet, gennem mere end tre årtier. Kriminelle aktiviteter i Europa udført af Hizbollah, siden dens grundlæggelse i april 1983, og af Iran, siden den islamiske revolution i 1979, omfatter følgende:

• Tyskland. 20. januar 2020. Retssagen begyndte i Koblenz mod et afghansk par, som står anklaget for at spionere for Iran. Den 51-årige mand, Abdul Hamid S., var tysk-afghansk oversætter og kulturkonsulent for den tyske hær. Han menes at have videregivet tjenstlige hemmeligheder i 18 tilfælde. Han blev arresteret i Rhinelandet den 15. januar 2019. Hans 40-årige hustru er stadig på fri fod.
• Albanien. 23. oktober 2019. Albansk politi udtalte, at de havde forpurret et planlagt angreb fra den iranske Quds-styrke, en gren af Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) til operationer uden for Iran, imod modstandere af det iranske styre i Albanien.
• Tyskland. 27. juni 2019. Tysklands BfV indenrigsefterretningstjeneste rapporterede, at der aktuelt bor mere end 1.000 medlemmer af Hizbollah i landet, hvor de er engagerede i fundraising, rekruttering og propagandaaktiviteter.
• Storbritannien. 9. juni 2019. Sunday Telegraph fortalte, at en Hizbollah-aktør var blevet taget i at lagre tre tons ammoniumnitrat, et kemikalium som anvendes ved fremstilling af hjemmelavede bomber, i en hemmelig bombefabrik i udkanten af London. Komplottet blev afsløret af MI5 og Metropolitan Police efter et tip fra Israel i efteråret 2015, blot få måneder efter at Storbritannien havde tilsluttet sig atomaftalen med Iran. Storbritannien rejste ikke sag imod aktøren, som blev løsladt fra varetægten. Avisen Telegraph spekulerede i, om hændelsen blev holdt skjult, fordi Obama-regeringen netop havde underskrevet atomaftalen med Iran: “Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt ledende britiske regeringsfolk til dels valgte ikke at afsløre komplottet, fordi man havde investeret i at holde atomaftalen med Iran kørende.”
• Tyskland. 4. februar 2019. En 47-årig iransk dissident i Berlin fortalte tysk politi, at han var blevet overfaldet af tre mænd, som havde kaldt ham ved navn og truet ham på persisk, før de slog og sparkede ham.
• Albanien. 20. december 2018. Den albanske regering udviste Irans ambassadør, Gholamhossein Mohammadnia, og chefen for den iranske efterretningsstation i Albanien, Mostafa Roudaki, for at planlægge terroraktiviteter imod iranske dissidenter og medlemmer af Folkets Mojahedin-organisation i Iran (PMOI/MEK).
• Frankrig. 29. november 2018. En domstol i Paris idømte Mohamad Noureddine, en 44-årig libanesisk pengehvidvasker, syv års fængsel for at stå i spidsen for en forbryderring, som hvidvaskede colombianske narkopenge og kanalisere overskuddet videre til Hizbollah. Noureddine arbejdede direkte sammen med Hizbollahs finansielle apparat om at overføre Hizbollah-midler via sit firma baseret i Libanon og havde direkte forbindelser til Hizbollah-relaterede kommercielle og terroristiske elementer i både Libanon og Irak, ifølge USA’s finansministerium.
• Danmark. 30. oktober 2018. Dansk politi bekendtgjorde arrestationen i Sverige af en norsk statsborger af iransk oprindelse, som var mistænkt for at have planlagt at myrde tre medlemmer af en iransk oppositionsgruppe kaldet den Arabiske kampbevægelse til befrielse af Ahwaz (ASMLA). De tre boede i Ringsted, 60 km sydvest for København. Den danske udenrigsminister Anders Samuelsen tweetede (på engelsk): “Irans komplot til mord på dansk grund er totalt uacceptabelt. Den danske ambassadør i Teheran er blevet kaldt hjem til konsultation. Danmark vil drøfte yderligere handlinger med europæiske partnere i de kommende dage.”
• Nederlandene. 7. juni 2018. De hollandske myndigheder udviste to iranske ambassadeansatte på grund af en mistanke om, at Teheran var indblandet i mordene på to hollandsk-iranske borgere i Nederlandene.
• Belgien. 2. juli 2018. Belgisk politi forhindrede, i en reaktion på et tip fra Israel, et terrorkomplot imod et møde den 30 juni i National Council of Resistance of Iran (NCRI), en paraplyorganisation for oppositionsgrupper i eksil, som forsøger at standse det shiamuslimske præstestyre i Iran. Assadollah Assadi, ledende iransk diplomat med base i den iranske ambassade i Wien, blev arresteret i Tyskland i forbindelse med komplottet. Et belgisk par af iransk oprindelse blev også sigtet som medskyldige. Omkring 25.000 personer deltog i stormødet i Paris-forstaden Villepinte.
• Tyskland. 1. marts 2018. En domstol i Frankfurt idømte en 41-årig iransk statsborger 7 års fængsel for, på vegne af Quds-styrkerne, at have indkøbt seddelpresser til brug for falskmøntneri. Manden, der havde tysk bopæl, oprettede tillige en række stråmandsselskaber til anskaffelse af specialpapir og blæk med henblik på afsendelse til Iran. Under retssagen viste det sig, at presserne var blevet brugt til at printe mere end 50 millioner yemenitiske pengesedler, formodentlig for at hjælpe de Iran-støttede houthi-oprørere.
• Tyskland. 16. januar 2018. Tysk politi i syv forskellige forbundsstater arresterede ti formodede iranske spioner, som blev beskyldt for at overvåge israelske og jødiske mål i Tyskland.
• Tyskland. 22. december 2017. Det tyske udenrigsministerium indkaldte den iranske ambassadør i Berlin, Ali Majedi, for at advare Teheran mod at spionere mod personer og grupper med tætte bånd til Israel.
• Nederlandene. 8. november 2017. Iranske agenter myrdede Ahmad Mola Nissi, lederen af en iransk separatistgruppe ASMLA, i Haag.
• Tyskland. 25. marts 2017. En domstol i Berlin idømte Mustufa Haidar Syed-Naqfi, en 31-årig pakistansk statsborger, fire år og tre måneders fængsel for at have spioneret for Iran. Han blev dømt for at have indsamlet oplysninger om Reinhold Robbe, tysk politiker og tidligere formand for Den Tysk-Israelske Venskabsforening, til Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC).
• Tyskland. 22. marts 2016. Statsanklageren i Berlin sigtede to iranske mænd, 31-årige Maysam P. og 33-årige Saied R., for at spionere for Iran. De to mænd indsamlede angiveligt oplysninger om medlemmer af oppositionsgruppen Folkets Mujahediner i Iran (People’s Mujahedin of Iran, PMOI/MEK) og dennes gren National Council of Resistance Iran (NCRI) i Tyskland og andre EU-lande.
• Litauen. 21. marts 2016. En domstol i Litauen dømte, at Ibrahim Ahmadoun, en 34-årig belgisk borger, skulle udvises til USA i forbindelse med en sigtelse for pengehvidvask for Hizbollah.
• Den Tjekkiske Republik. 4. februar 2016. Ali Taan Fayad, libanesisk født Hizbollah-aktør med ukrainsk pas, blev løsladt fra varetægten, efter at tjekkiske embedsmænd nægtede at lade ham udvise til USA på en sigtelse for våbensmugleri. Den tjekkiske forsvarsminister Martin Stropnicky sagde, at fem tjekkiske militærofficerer, som var blevet kidnappet i Libanon, ville blive frigivet af deres fangevogtere fra Hizbollah til gengæld for en garanti for, at Fayad ikke ville blive udleveret. Officererne blev sat på et fly fra det tjekkiske luftvåben, som ankom til Prag samme dag, som Fayad blev løsladt.
• Nederlandene. 15. december 2015. To iranske agenter henrettede Mohammad Reza Kolahi Samadi, en iransk dissident, uden for dennes hjem i Almere.
• Israel. 29. november 2015. Israels Centrale Distriktsdomstol idømte den 55-årige Hassan Khalil Hizran, en libanesisk født svensk statsborger, der var blevet rekrutteret af Hizbollah, 18 måneders fængsel for at spionere for terrorgruppen.
• Cypern. 29. juni 2015. En domstol i Cypern idømte den 26-årige Hizbollah-aktør Hussein Bassam Abdallah seks års fængsel for at lægge planer imod israelske interesser på øen. Abdallah, libanesisk canadier, indrømmede at have lagret næsten ni tons ammoniumnitrat, et kemikalium som benyttes ved fremstilling af hjemmelavede bomber, på en beboelsesejendom for en Hizbollah-aktør i Larnaca.
• Cypern. 21. marts 2013. En domstol i Cypern afsagde dom mod den 24-årige Hizbollah-aktør Hossam Taleb Yaacoub for at have lagt planer om at dræbe israelske turister på øen. Yaacoub, med dobbelt svensk-libanesisk statsborgerskab, blev fundet skyldig på fem ud af otte anklagepunkter, herunder deltagelse i en kriminel organisation, at have erklæret sig villig til at begå en forbrydelse og pengehvidvask. Retten sagde, at han havde udført seks missioner i Cypern på vegne af Hizbollah, som havde betalt ham i alt 4.800 dollars. Yaacoub blev arresteret i Limassol den 7. juli 2012, efter at han var blevet taget i at holde øje med turiststeder, som ofte frekventeres af israelere. Han blev efterfølgende idømt fire års fængsel.
• Israel. 9. april 2013. Milad Muhammad Khatib, 26, fra Majd al-Krum i det vestlige Galilæa, blev ved Haifas Distriktsdomstol idømt syv års fængsel for spionage, kontakt med en udenlandsk agent og konspiration for at støtte en fjende i krigstid. Khatib blev arresteret i september 2012 og tilstod at have overgivet informationer til en Hizbollah-agent vedrørende IDF-baser, kampstyrker og våbendepoter, samt fabriksforholdene ved våbenfirmaet Rafael. Han var blevet rekrutteret af en Hizbollah-aktør i Danmark i 2009.
• Bulgarien. 18. juli 2012. En selvmordsbombemand fra Hizbollah sprængte en bus med israelske turister i luften ved lufthavnen i Burgas, en by ved Sortehavskysten. Eksplosionen dræbte den bulgarske buschauffør og fem israelere og sårede 32 andre. Bussen skulle køre 42 israelere fra lufthavnen til deres hotel, efter at de var landet med et fly fra Tel Aviv. Den bulgarske statsanklager kendte senere tre Hizbollah-aktører, alle af libanesisk oprindelse, ansvarlig for bombningen: Meliad Farah, en 32-årig australsk-libaneser med dobbelt statsborgerskab, som flygtede til Libanon to dage før angrebet; Hassan El Hajj Hassan, en 27-årig canadisk-libaneser med dobbelt statsborgerskab, som stadig er på fri fod; og Mohamad Hassan el-Husseini, en fransk-libaneser med dobbelt statsborgerskab, som var selvmordsbombemanden.
• Curaçao. 29. april 2009. Sytten personer blev arresteret på den hollandsk-caribiske ø Curaçao for påstået involvering i en narkoring med forbindelser til Hizbollah. Narkohandlerne brugte fragtskibe og speedbåde til at importere narkotika fra Colombia og Venezuela med henblik på afskibning til Afrika og siden til Europa. Udbyttet, som blev kanaliseret via uformelle banker i Mellemøsten, skulle støtte Hizbollah-organisationen i Libanon. Smuglerringen formidlede også anmodninger fra Hizbollah om våbenafskibninger fra Sydamerika.
• Sverige. 18. januar 1994. Abubakr Hedayati, en kurdisk-iransk dissident, døde, efter at han åbnede en brevbombe i sin lejlighed i Stockholm. Mordet blev tilskrevet Iran.
• Tyskland. 17. september 1992. Iranske aktører henrettede tre kurdisk-iranske oppositionsledere på restaurant Mykonos i Berlin.
• Tyskland. 7. august 1992. Iranske agenter henrettede Fereydoun Farrokhzad, en iransk oppositionsfigur, i dennes lejlighed i Bonn.
• Frankrig. 6. august 1991. Tre iranske agenter henrettede Shapour Bakhtiar, der fungerede som Irans sidste premierminister under Mohammad Reza Shah Pahlavi, i hans hjem i Suresnes, nær Paris. Bakhtiars sekretær, Soroush Katibeh, blev også dræbt. Morderne undslap til Iran. En tredje blev arresteret i Schweiz.
• Sverige. 6. september 1990. Efat Ghazi, hustru til en iransk-kurdisk leder, blev dræbt uden for sit hjem i Västerås af en brevbombe, som var ment for hendes mand. Angrebet blev tilskrevet iranske agenter.
• Schweiz. 24. april 1990. Iranske agenter henrettede Kazem Rajavi, en menneskerettighedsadvokat, i fuldt dagslys, da han kørte mod sit hjem i Coppet, en by nær Geneve.
• Sverige. 1. april 1990. En iransk agent henrettede Karim Mohammedzadeh, en kurdisk dissident, i byen Nynäshamn. Den svenske sikkerhedstjeneste SÄPO blev beskyldt for at have lagt hindringer i vejen for den kriminalefterforskning, som blev udført af det lokale svenske politi.
• Østrig. 13. juli 1989. En iransk agent henrettede Abdul Rahman Ghassemlou, en iransk politiker af kurdisk oprindelse, i en lejlighed i Wien. De østrigske myndigheder tillod de tre mistænkte drabsmænd at forlade Østrig, uden at de på noget tidspunkt blev afhørt.
• Schweiz. 27. juli 1987. En Hizbollah-aktør kaprede et Air Afrique DC-10 jetfly med 163 mennesker ombord. Han tvang flyet til at lande i Geneves lufthavn, hvor han dræbte en mand, inden det lykkedes flypersonale og sikkerhedsstyrker at overmande ham.
• Østrig. 19. maj 1987. En iransk agent henrettede Hamid Reza Chitgar, en eksil-iraner, i Wien.
• Frankrig. 5.-17. september 1986. Hizbollah-tilknyttede terrorister udførte fem bombeangreb i Paris i løbet af to uger. Målene var 1) et postkontor i Hôtel de Ville; 2) et cafeteria ved Casino-supermarkedet i La Défense-butikscenter; 3) en fashionabel restaurant på Champs-Élysées kaldet Pub Renault; 4) Paris’ politipræfektur; og 5) en bombe blev kastet ind i en butiksgade ved Rue de Rennes fra en forbipasserende bil og smadrede flere store butiksruder og biler. I alt blev 12 mennesker dræbt og 198 såret.
• Frankrig. 20. marts 1986. Hizbollah-terrorister bombede Point Show Gallery på Champs-Élysées i Paris. To personer døde ved angrebet og 28 blev såret. Bomben blev tilskrevet den Hizbollah-tilknyttede Solidaritetskomité for arabiske og mellemøstlige politiske fanger (CSPPA).
• Frankrig. 17. marts 1986. En bombe eksploderede ombord på et højhastighedstog mellem Paris og Marseilles. Ni mennesker blev såret ved angrebet, som den Hizbollah-tilknyttede CSPPA tog ansvaret for .
• Frankrig. 3.-5. februar 1986. Hizbollah-tilknyttede terrorister udførte tre bombeangreb i Paris i løbet af tre dage, hvorunder 35 mennesker blev såret. Målene var Claridge Hotel på Champs-Élysées, Gibert Jeune boghandel på Place Saint-Michel og en FNAC-forretning ved Forum des Halles. Den Hizbollah-tilknyttede CSPPA tog ansvaret for bombningerne.
• Frankrig. 7. december 7, 1985. Hizbollah-terrorister bombeangreb to firmaer i Paris-området: Galeries Lafayette og Printemps Haussmann. Flere end 40 mennesker blev såret ved angrebene, som først blev tilskrevet den palæstinensiske terrorgruppe Abu Nidal (alias Fatah), men som senere blev tilskrevet Islamisk Jihad, et af de navne, som Hizbollah benytter til at tilsløre sine operationer i Europa.
• Danmark. 22. juli 1985. Hizbollah-terrorister udførte et bombeangreb på den jødiske synagoge i København, samt hovedkontoret for American airline Northwest Orient. Én person blev dræbt ved angrebene, og 22 personer såret.
• Grækenland. 14. juni 1985. To Hizbollah-terrorister kaprede TWA Flight 847 kort efter afgangen fra Athen. De myrdede en dykker fra den amerikanske hær, Robert Stethem, og smed hans legeme ud af flyet og ned på asfalten. De tog tillige snesevise af gidsler. De tyske myndigheder løslod en af flykaprerne, Mohammed Ali Hamadi, efter at han havde afsonet 19 år af sin livstidsdom. Han vendte tilbage til Libanon i december 2005.
• Spanien. 12. april 1985. Hizbollah-terrorister, som opererede under navnet Islamisk Jihad Organisation, tog ansvaret for bombningen af “El Descanso,” en restaurant som blev frekventeret af amerikanske soldater, der var udstationerede ved den nærliggende Torrejón Air Base uden for Madrid. Atten personer blev dræbt ved angrebet; 82 blev såret. I en udtalelse sagde Islamisk Jihad Organisation, at angrebet var dens første uden for Libanon. De spanske myndigheder arkiverede sagen i 1987, fordi de ikke kunne identificere gerningsmanden. En talsmand for Association of Victims of Terrorism (AVT) sagde, at den spanske regering ikke ønskede at forfølge sagen: “Der er interesser, som forhindrer efterforskningen af angrebet. Ti år senere ved man endnu ikke, hvad der virkelig skete.”
• Spanien. 6. august 1984. Hizbollah-aktører, som anvendte navnet Islamisk Jihad Organisation, forsøgte at henrette Khalid Almarzook, ejeren af den kuwaitiske avis Al Anba, i Málaga, hvor han ejede et hus. Almarzook slap uskadt; hans chauffør, Yousuf Harsan, blev dræbt. De spanske medier spekulerede i, om angrebet var hævn for Al Anba’s pro-irakiske holdning i spørgsmål, som havde relation til Iran-Irak-krigen.
• Frankrig. 7. februar 1984. Den iranske general Gholam-Ali Oveissi, som var en afgørende person i shahens forsøg på at standse den iranske revolution, blev skudt og dræbt, sammen med sin bror, af bevæbnede mænd, som fransk politi beskrev som værende professionelle mordere. Islamisk Jihad Organisation, et af de navne, som Hizbollah benyttede til at tilsløre sine operationer i Europa, tog ansvaret for drabene.
• Frankrig. 7. december 1979. Prins Shahriar Shafiq, 34-årig nevø til shahen af Iran, blev henrettet i Paris af en agent fra Irans Islamiske Revolution, som affyrede to skud i prinsens baghoved og derpå roligt gik sin vej.

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.