EU-Kommissionen indleder en procedure om traktatbrud mod både Ungarn og Polen for brud på LGBT-personers grundlæggende rettigheder.
Både Polen og Ungarn beskyldes for at følge en kurs, der er i strid med EU-værdier og retsstatsprincipper.
I flere år har EU kørt en såkaldt artikel 7-procedure imod de to lande. Med artikel 7 kan EU teoretisk fratage et medlemsland rettigheder, men reelt kan man ikke ekskludere et land fra EU.
EU har også fordømt Danmark. Den tyske konservative politiker Manfred Weber har under en debat om den danske afstemning om asylloven i Europa-Parlamentet sammenlignet Mette Frederiksen med Viktor Orbán og bl.a. sagt: ”Den danske afstemning om asylloven betyder i praksis, at Danmark har afskaffet asylretten. Tænk et øjeblik over, hvad I ville sige, hvis sådan en afstemning fandt sted i Slovenien eller i Ungarn? Hvis den var blevet vedtaget i Ungarn, tror jeg, at der ville have været massive klager fra hele Europa. Fordi der er tale om Danmark, siger mange, at så er det nok OK, men den dobbeltmoral er forkert”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)