EU’s hemmelige forståelse med Iran

Den 31. januar kundgjorde Storbritannien, Frankrig og Tyskland en ny betalingsordning, kendt som Instrument in Support of Trade Exchanges (INSTEX, Instrument til støtte for handelsudveksling). Den var udformet med henblik på at bevare den fælles handlingsplan Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA), også kendt som atomaftalen med Iran, efter at USA forlod denne aftale i maj 2018 og genindførte – og udvidede – USA’s sanktioner mod landet i november 2018. Hovedformålet med INSTEX er at sikre, at Europa – og potentielt tredjelande – fortsat kan gøre forretninger med mullaherne i Iran uden at risikere amerikanske afstraffelser for at overtræde de amerikanske sanktioner.

“INSTEX vil støtte lovlig europæisk handel med Iran, idet man primært vil fokusere på de sektorer, som er mest afgørende for den iranske befolkning – såsom farmaceutiske midler, lægevidenskabelige redskaber og landbrugsfødevarer,” erklærede udenrigsministrene fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig i en fælles udtalelse. På længere sigt er det meningen, at INSTEX skal være åben for andre lande, som ønsker at handle med Iran, lød det i udtalelsen. Federica Mogherini, øverste repræsentant for EU’s udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt vicepræsident for den Europæiske Kommission, sagde, at INSTEX var “afgørende for den fortsatte fulde implementering af atomaftalen”.

Mogherini synes stærkt optaget af at sikre, at Iran – og Europa – fortsat kan få økonomisk gavn af den ulovlige, ikke underskrevne og ikke ratificerede Iran-aftale. “Sideløbende med Irans implementering udgør ophævelsen af de atomrelaterede sanktioner en vigtig del af aftalen, så vi vil fortsat arbejde på at bevare det økonomiske udbytte af sanktionernes ophævelse,” sagde Mogherini for nylig. “Vores kollektive sikkerhed kræver en solid, flersidig struktur for ikke-spredning og nedrustning. Dette er grunden til, at Den Europæiske Union fortsat vil arbejde for at bevare atomaftalen med Iran,” tilføjede Mogherini, som forsikrede, at Iran overholder JCPOA.

Det gør det ikke. USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, har udtalt, under henvisning til dokumenter opsnappet af Israel, at atomaftalen “byggede på løgne.” Endvidere gjorde formanden for Atomenergiorganisationen i Iran, Ali Akbar Salehi, i et interview for nylig med Irans statsejede Kanel 2 det klart, at den skrøbelige “atomaftale”, som blev påbegyndt af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, intet har gjort for at forhindre Iran i at gøre fremskridt i sit atomprogram, ifølge Iran-eksperten Dr. Majid Rafizadeh. “[D]e seneste rapporter om Irans nukleare fremskridt,” skrev Rafizadeh, “tyder også på, at Iran er på kanten til at modernisere sin mekanisme til fremstilling af højt beriget uran, som kan bruges til at fremstille atomvåben”.

EU-medlemslande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien hævder fortsat, at Iran overholder sine aftaler: disse lande ønsker åbenbart fortsat at kunne gøre forretninger med mullaherne. Officielle tal fra Tysklands forbundsstatistik har afsløret, at den tyske eksport til Iran voksede med 4% til 2,4 milliarder euro i de første 10 måneder af 2018, og den månedlige eksportmængde forventes at komme til at ligge på gennemsnitlig 200-250 millioner euro om måneden i 2019. I oktober måned 2018 beløb den samlede tyske godseksport til Iran sig til næsten 400 millioner euro (455 millioner dollars), hvilket var udtryk for en stigning på 85% i forhold til oktober måned året før og den højeste, månedlige eksportmængde siden 2009, ifølge Reuters.

En tysk efterretningsrapport har ydermere noteret, at “Iran uændret har fortsat forfølgelsen af sine ambitiøse planer om at erhverve teknologien til sit raket- og missilformidlingsprogram.” Meget af denne aktivitet har øjensynlig fundet sted i Tyskland: Irans bestræbelse på at udvikle sine atom- og missilprogrammer resulterede i “32 indkøbsforsøg… som helt sikkert eller med meget stor sandsynlighed blev foretaget til gavn for spredningsprogrammerne” i delstaten Nordrhein-Westfalen, fortalte Fox News i 2017.

I dag nægter Tyskland at afsløre iranske forsøg på at erhverve kernevåben og missilteknologi og hævder, at man ikke længere er i besiddelse af en sådan statistik, har Fox News fortalt for nylig.

Når de iranske forsøg på at skaffe sig kernevåben ikke afholder de større EU-lande fra at gøre forretninger med Iran, hvad så med Irans rædselsfulde ry, når det gælder menneskerettigheder? Europa elsker jo trods alt at prale med, at man er forpligtet på menneskerettigheder. “Den Europæiske Union,” erklærer EU, “er baseret på en stærk forpligtelse til at fremme og beskytte menneskerettigheder… Menneskerettigheder er et kernetema i EU’s relationer til andre lande… EU’s politik indebærer:

• fremme af kvinders, børns, minoriteters og fordrevne personers rettigheder
• modstand mod dødsstraf, tortur, menneskehandel og diskrimination
• forsvar af civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
• forsvar af menneskerettigheder gennem aktivt partnerskab med partnerlande, internationale og regionale organisationer og grupper og forbindelser i alle lag af samfundet
• inklusion af menneskerettighedsklausuler i alle aftaler vedrørende handel eller samarbejde med lande uden for EU.”

Når det gælder Europas forhold til Iran, synes ingen af disse ophøjede principper at betyde noget som helst. Amnesty Internationals landerapport 2017-2018 vedrørende Iran konstaterer:

“De [iranske] myndigheder undertrykte voldsomt retten til ytringsfrihed, foreningsdannelse og fredelig forsamling, såvel som religions- og samvittighedsfrihed, foruden snesevis af fængslede personer, som har givet udtryk for afvigende meninger. Retsprocesser var systematisk uretfærdige. Tortur og anden mishandling var udbredt og blev begået ustraffet. Piskning, amputationer og andre grusomme afstraffelser blev foretaget. Myndighederne billigede omfattende diskrimination og vold baseret på køn, politisk opfattelse, religiøs tro, etnicitet, handicap, seksuel orientering og kønsidentitet. Hundredvis af mennesker blev henrettet, nogle offentligt, og tusinder sidder stadig på dødsgangen. Dette omfattede også personer, som var under 18 år, da de begik forbrydelsen”.

Det ser ud til, at kvinder var særlig udsat for mishandling. Rapporten fortæller, at:

“Kvinder var udsat for indgroet diskrimination både i lov og praksis, herunder adgang til skilsmisse, erhvervsbeskæftigelse, lige arveret og politiske embeder, samt inden for familie- og kriminalret.. Myndighederne undlod at kriminalisere kønsbaseret vold… Den lovlige alder for giftermål for piger var stadig 13 år, og fædre og bedstefædre kunne få rettens tilladelse til at gifte deres døtre bort i en endnu yngre alder. Alle de 137 kvinder, som havde ladet sig registrere som kandidater til præsidentposten, blev skønnet uegnede af Vogternes Råd (Guardian Council). Præsident Rouhani lukkede ingen kvindelige ministre ind i sit kabinet, trods civilsamfundets krav herom. Tvungen tildækning (hijab) gav politi og paramilitære grupper mulighed for at chikanere og tilbageholde kvinder for at fremvise hårlokker under deres hovedtørklæde eller for at bære kraftig make-up eller stramtsiddende tøj…”

Tilsyneladende har ingen af disse kendsgerninger generet Mogherini og co.

Hvad så med den kendsgerning, at Iran er verdens førende statssponsor af terrorisme? Iran har trods alt planlagt fire terrorangreb på europæisk jord alene siden 2015, ifølge den hollandske regering. Denne har påpeget, at Iran har begået to mord i Holland og planlagt et angreb i Danmark og et andet i Frankrig – sidstnævnte ved en dissidentforsamling.

For retfærdighedens skyld: EU har udfoldet den allermest nødtørftige, patetiske gestus for at foregive, at det overhovedet interesserer sig for iransk terrorisme: Det har indført sanktioner mod Irans efterretningsministerium og to iranske statsborgere. Men har en smule statssponsoreret terrorisme forhindret Iran og EU i at gøre forretninger med hinanden – under foregivelse af at bevare en ulovlig og ikke underskrevet Iran-aftale? Drøm bare videre.

Intet omfang af menneskerettighedskrænkelser, uanset hvor rædselsfulde de måtte være – eller terrorisme, selv imod landets egne borgere; eller snyd for at erhverve leveringsklar, nuklear kapacitet, der kan slippes løs på Israel, på USA og i sidste ende true hele Vesten – vil tilsyneladende afholde EU fra dets kriminelle, hemmelige forståelse med Iran. Europa synes fast besluttet på at vade direkte ind i sin egen udslettelse med vidt åbne øjne.

Judith Bergman, klummeskribent, jurist og politisk kommentator, Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

OBS: Læs og del gerne indlægget fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.