Mens vi i Danmark i løbet af marts kan vaccinere 400.000 borgere om dagen, hvis bare vaccinerne er her, så ser det anderledes trægt ud i andre europæiske lande, skriver Børsen.
”Allerede nu, mens vaccineleverancerne er lave, har stort set alle andre EU-lande problemer med at få brugt de relativt få vacciner, der trods alt bliver sendt ud fra fabrikkerne til de enkelte medlemslande.
Det kan give længere nedlukninger i EU. Det kan f.eks. ramme turismen i Sydeuropa og dermed smitte af på danske rejseselskaber. Visse lommer af dansk eksport kan også blive ramt af længere nedlukninger, hvis – simpelt sagt – en restaurant i Frankrig ikke har behov for danske varer, hvis den er lukket.
Derfor vedkommer det også os i Danmark, hvis andre EU-lande ikke får sat vaccinegearet op”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)