Fake tal fra Danmarks Statistik

Politikerne har brugt år på at løse problemer, der pludselig forsvandt i november 2018, efter at Danmarks Statistik havde opjusteret bnp-tal markant. En regnefejl har nemlig i flere år givet et helt forkert billede af, hvordan dansk økonomi egentlig har klaret sig.

Da Danmarks Statistik rettede bnp-fejlen, sendte det danskernes velstand i vejret med 28 mia. kr., og billedet af et sløvt opsving i 2015 og 2016 blev afløst af en høj vækst på henholdsvis 2,3 og 2,4 pct.

Det er ikke første gang, at betydelige revisioner af nationalregnskabet vender op og ned på, hvad vi tror, at vi ved om dansk økonomi. Økonomer har ved flere lejligheder kritiseret bnp-tallene for at være så usikre, at de ikke længere tør bruge dem som strømpil for, hvordan det går i økonomien.

 ”Selvfølgelig skal det være sådan, at man kan stole på tallene. Fejlen kan vi kun beklage og undskylde og gøre vores bedste for at sikre, at det ikke kan ske igen,” sagde Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker og øverste chef for Danmarks Statistik, i november 2018.

Men det skete igen forleden.

Børsen har kunnet berette, at det har skabt “uro og støj” på det danske obligationsmarked, at Danmarks Statistik har lavet regnefejl i nyt inflationstal. Inflationstallet påvirker nemlig markedet for indeksobligationer på 100 mia. kr., som bliver reguleret efter Danmarks Statistiks inflationstal.

Kirsten Wismer, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, har karakteriseret det som “rigtig usædvanligt“, at der er fejl i inflationstallet. Hun kender ikke til tidligere eksempler på det, påstår hun.

Forvent flere fake tal fra statens talfabrik.