Terroreksperter mener ikke, at Afghanistan efter Talebans magtovertagelse vil blive et slaraffenland for terrorister og øge risikoen for terror i Vesten og i Danmark. Forsvarets Efterretningstjenestes (FEs) vurdering er en anden, oplyser Berlingske.
”’Begivenhederne i Afghanistan kommer til at betyde, at al-Qaeda står stærkere, men det betyder ikke nødvendigvis, at terrortruslen i Vesten og Danmark vil blive større. Vil man ramme Vesten, er det mere sandsynligt, at terrororganisationen vil gå efter vestlige mål i Mellemøsten’, mener Tore Hamming, der er ph.d. og forsker i jihadisme samt indehaver af konsulentfirmaet Refslund Analytics med speciale i militant islamisme.
Ifølge FE er det sandsynligt, at al-Qaeda i Afghanistan efter en tilbagetrækning vil vokse i antal og bl.a. genoprette træningslejre for at øge sin kapacitet til at angribe mål både i regionen og i Vesten.
’FE’s terrorvurdering er et politisk produkt. Det kan være noget, de skriver for at helgardere sig i tilfælde af, at der rent faktisk sker et terrorangreb. Så kan de pege på, at de havde advaret om truslen’, siger Tore Hamming”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)