Field’s genåbner mandag den 11. maj

 

Field’s slår dørene op igen for kunder mandag den 11. maj. En samlet butiksskare er lykkelige for igen at kunne byde gæster og medarbejdere velkomne.

Så kom udmeldingen endelig! Field’s butikker kan nu kalde medarbejderne tilbage på jobbet, og vigtigst af alt, byde deres kunder velkommen tilbage i centrets mange butikker mandag den 11. maj.

– I kan tro, at vi har glædet os til dette øjeblik, det bliver godt at opleve kunder og medarbejdere i Field’s igen. Vi har forberedt os intenst på genåbningen, og det er essentielt for os at følge myndighedernes retningslinjer. Vores smitteforanstaltninger er på det højeste, siger Thomas Thomsen, der er Center Manager i Field’s.

Han fortæller, at førsteprioritet har været at lave en plan for genåbningen, der sikrer sundheden og sikkerheden hos gæsterne og medarbejderne i butikkerne. Den plan er nu sat i gang.

Øgede sikkerhedsforanstaltninger

Planen indebærer blandt andet nye og hyppigere rengøringsrutiner og klistermærker på gulvene, der guider gæsterne og sørger for at sikre afstand mellem dem. Der er opsat afspritningsstationer rundt i hele centret, som både medarbejdere og gæster opfordres til at bruge, ligesom informationsstandere og beskeder i højttalerne vil blive brugt til at minde gæsterne om retningslinjerne. Derudover vil indgange og udgange blive ensrettet, så gæsterne ikke kommer tæt på hinanden.

– Det har krævet en minutiøs gennemgang af hele centret for at sikre, at vores gæster kan få en sikker og god shoppingoplevelse i Field’s. Vi har gennem et tæt og konstruktivt samarbejde med butiksejere og -chefer skabt rammerne for et sikkert arbejdsmiljø, og jeg er helt tryg ved at genåbne Field’s, understreger Thomas Thomsen.

Den 11. maj vil alle butikker i Field’s holde åbent igen. Samtlige restauranter i Field’s Food Lounge åbner først 18. maj, hvilket er i tråd med regeringens udmelding. Åbningsdatoen for Nordisk Films Biografer og trampolinparken BOUNCE er ukendt endnu.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)