En fireårig dreng fra Nykøbing blev kvæstet ved et færdselsuheld, der skete tirsdag klokken 7.43 på Gaabensevej lige nord for Nykøbing. En bil holdt i det nordgående spor og ventede på fri bane til at svinge til venstre ad Kraghave Gaabensevej, men blev pludselig ramt bagfra af en lastbil og skubbet over i en modkørende bil.
I bilen var den fireårige dreng, som blev fløjet til rigshospitalet med lægehelikopteren, mens flere andre implicerede blev behandlet på sygehuset i Nykøbing. Der er rutinemæssigt taget blodprøver af lastbilchaufføren – en 32-årig mand fra Herlufmagle – for at undersøge, om han har været påvirket af stoffer eller alkohol.
Tirsdag forlød det, at drengens tilstand er kritisk, men der er ingen aktuelle oplysninger om hans helbred.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)