Flere får hård mave på grund af stress

Mange får hård mave, fordi de er stressede. Det er et stort tabu. Du bør selvfølgelig først og fremmest arbejde på at stresse af, men der er også en række tiltag, du kan tage, for at give din mave bedre vilkår.

Stress er efterhånden blevet en folkesygdom i den danske befolkning. Både i privatlivet og i arbejdslivet presser vi os selv mere og mere. Dermed er vores risiko for at lide af længerevarende stress langt større.

Det er i sig selv dårligt for din krop, at du lider af stress, men det har også en lang række negative følgevirkninger. En af de følgevirkninger, der ikke bliver talt så meget om, er, at du kan få hård mave. Din fordøjelse bliver simpelthen påvirket af den høje mængde af stresshormoner i din krop og går i stå.

Sådan kommer du hård mave til livs

For at komme den hårde mave til livs er det selvfølgelig først og fremmest vigtigt, at du sørger for at få gjort noget ved, at du er stresset. Du bør derfor tale med din læge og din arbejdsgiver og finde ud af, hvad dine muligheder er.

Det kan dog tage lang tid for dig at komme af med stress. Derfor har du brug for at tage andre midler i brug imens for at slippe af med hård mave. Først og fremmest kan det selvfølgelig være, at du tager afførende medicin. Det kan hjælpe dig nu og her.

Derudover er det vigtigt, at du begynder at lytte til din krop. Mange stressede har gennem mange måneder overhørt de signaler, som deres krop sendte dem. Derfor har de heller ikke gået på toilettet, når de skulle. Begynd på at gøre det.

Spis rigtigt for at forebygge hård mave

Det, der kommer ind, har selvfølgelig også stor betydning for det, der kommer ud. Derfor er det også vigtigt, at du sørger for at spise rigtigt. Mange stressede har netop ikke spist ordentligt, fordi de ikke har haft overskud til det. Det skal du til at ændre på nu.

Lider du af hård mave på grund af stress, er der altså en række tiltag, du kan tage nu og her for at komme den til livs. Samtidig med at du selvfølgelig bør arbejde på at være mindre stresset.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)