Børn er en gave, det er der ingen tvivl om, og for mange er det en drøm, der går i opfyldelse, når to bliver til tre. Men mange par bliver overraskede over de enorme omkostninger, der er forbundet med det at få børn.
Siden finanskrisen i 2008 er fødselstallet i Danmark faldet med alarmerende 10 %. Kigger man på det økonomiske aspekt i det at få børn, giver det god mening, at færre og færre par vælger at gå ned ad den dyre babyvej.
Børn er en kæmpe udgift, og det ved de fleste par godt, inden de giver sig i kast med opgaven. Men helt præcist hvor dyrt det er, kommer bag på mange. Ifølge Penge- og Pensionspanelet er de månedlige udgifter til et barn steget med 3.678 kr. i gennemsnit. Men hvordan kan det være, at det er blevet så meget dyrere at være forældre i Danmark? Lad os dykke ned i tallene.
Penge- og Pensionspanelet har på vegne af Finanstilsynet undersøgt, hvor meget man som førstegangsforældre ender med at skulle betale for det mest nødvendige startudstyr til den lille ny. Ifølge deres beregninger er det ikke usandsynligt at ende med at betale 25.000 kr. alene i udstyr – hvis man vælger at købe alt fra ny, vel at mærke.
Arbejdernes Landsbank har lavet en undersøgelse af, hvad et barn koster i løbet af dets første leveår. Med udgifter til barnevogn, vuggestue, tøj og bleer er Arbejdernes Landsbank kommet frem til, at nybagte forældre skal regne med en samlet udgift på 100.000 kr. i løbet af barnets to første år.
Det er isære det dyre udstyr, der vejer tungt i budgettet den første tid, men heldigvis hører dette under kategorien engangsudgifter. Noget andet er de penge, man skal sætte til side måned efter måned.
Nyere beregninger fra Rockwool Fonden viser, at et barn i løbet af det første år koster over 1 million kroner, eller mere præcist 1.366.000 kr. og det er altså for forældre med et normalt budget. Dette betyder med andre ord, at et barn koster i gennemsnit omkring 3.200 kr. om måneden indtil dets 18 års fødselsdag. Hertil skal man huske at lægge mellem 2.000 og 3.300 kr. for børnepasning til de månedlige udgifter.
Når man kigger på ovenstående tal, kan man nemt forstå, at nogle fravælger at få børn eller udskyder det, til begge parter har færdiggjort en uddannelse og er kommet godt i gang med en karriere, hvormed man bedre kan klare de økonomiske forpligtelser, der, som vi lige har set, følger med det at få børn.
Uanset hvornår man vælger at få børn, skal man være opmærksom på, at rådighedsbeløbet for de fleste falder under barslen. Ifølge Penge- og Pensionspanelet oplever over halvdelen af danske forældre at have 8.000 kr. mindre til rådighed om måneden, når de går på barsel, sammenlignet med da de arbejdede fuld tid.
Vi kan altså se, at det er en kæmpe økonomisk udfordring at få et barn, og mange vil opleve, at pengene ikke helt rækker. Har I selv brug for at låne penge gennem en periode, vil det dog være oplagt at benytte jer af en sammenligningstjeneste som Fair-laan.dk frem for at tage det første og bedste lån.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)