FN’s højkommissær for menneskerettigheder, chileneren Michelle Bachelet, udsendte i slutningen af juni en rapport om århundreders overgreb på sorte afrikanere, som ifølge FN er udsat for systematisk racisme. Rapporten kommer i kølvandet på mordet på serieforbryderen George Floyd sidste år.
Der skal nu gøres op med århundreders diskrimination, vold og racisme mod afrikanere og folk af afrikansk afstamning. Blandt midlerne er økonomisk erstatning for den transatlantiske slavehandel, som ingen nulevende har haft noget at gøre med. Men nu skal Vesten undgælde for tip-tip-oldefars bedrifter.
Det er en interessant ide, som burde give anledning til eftertanke i de muslimske lande, men næppe vil gøre det.
Den transatlantiske slavehandel, der blev indstillet først i 1800-tallet, omfattede ca. 11 millioner, som blev sendt til Vestindien og det amerikanske fastland for at arbejde i sukker- og bomuldsplantagerne. Alle er i dag enige om, at det var et mørkt kapitel i Vestens historie. Og ingen i den vestlige verden vil retfærdiggøre, hvad deres forfædre gjorde for 200 år siden.
Så er det noget andet med den muslimske slavehandel, der begyndte umiddelbart efter islams magtovertagelse i det 7. århundrede og er fortsat indtil i dag. Historikere anslår, at den har omfattet 123 millioner afrikanere.
Mens vesterlændinge med rette fordømmer fortidens synder, er noget lignende ikke sket, hvor islam hersker. Det ville også være umuligt, da slaveri forsvares i Koranen, som er skrevet af Allah, og hans ord kan mennesker ikke rette på. Det ved FN’s menneskeretsråd åbenbart godt og koncentrerer sig derfor om den vestlige slavehandel. Dog ikke om den anslåede million europæere, der blev indfanget af arabiske korsarer og solgt på de nordafrikanske slavemarkeder.
Der er også en anden bemærkelsesværdig forskel på den vestlige og muslimske slavehandel. Den transatlantiske slavehandel skyldtes ønsket om at skaffe arbejdskraft. Derfor var de fleste slaver arbejdsdygtige mænd. I islam var det omvendt. Her dominerede kvinder, der skulle bruges til at tilfredsstille mænds sexbegær. Det er helt i orden ifølge Koranen, der slår fast, at rettroende mænd har lov til at fornøje sig med så mange slavinder, som de kan få fat på. (For flere detaljer henviser jeg til min bog “Muhameds piger”, 2011.)
Skal vi nu forvente lignende FN-rapporter om Kinas kommunistiske styre, der er ansvarlig for mordet på 80 millioner? Skal Beijing betale erstatning for undertrykkelsen af Tibet og for den daglige mishandling af afvigere? Skal latinamerikanerne åbne tegnebogen, fordi deres forfædre tog de indfødtes land? Skal Grønlands inuitter undskylde og give kompensation for, at deres forfædre engang før det 15. århundrede fordrev de nordboer, som fire hundrede år tidligere havde slået sig ned i det sydlige Grønland, der havde været ubeboet?
Også Danmark står til FN-spanking – og ikke bare for slavehandelen. Ifølge femhundredtallets østgotiske historieskriver; Jordanes, fordrev danerne et andet folk ved navn herulerne, der havde beboet dele af Danmarks nuværende territorium. Oldtidshistorikere mener, at det må være sket omkring 200 e.Kr.
Herulerne forsvandt senere ud af historien. Men hvis FN pålægger Danmark at betale erstatning for denne fordrivelse, skal de nok dukke op igen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)