”FOLK SIGER VEL I HERREDET, AT JEPPE DRIKKER,

MEN DE SIGER IKKE, HVORFOR JEPPE DRIKKER”. Sådan lyder en af fæstebonden Jeppes første replikker i Holbergs grumme komedie ’Jeppe på Bjerget’. Man siger vel også i hele Verden, at Trump hæver toldsatserne, men man siger ikke, hvorfor han gør det. Jeppe drikker, fordi konen banker ham dagligt, ridefogeden mopper ham og degnen gør ham til hanrej. Og Trump hæver toldsatserne for at stoppe virksomhedsflugten fra USA, standse gældsætningen og reducere handelsunderskuddet. USA’s toldsatser hører blandt de laveste i verden. Gennem mange årtier har USA’s regeringer indgået en række handelsaftaler, der i høj grad har begunstiget de amerikanske handelspartnere. For eksempel er den amerikanske told på ethanol (alkohol) fra Brasilien 2,5 procent, men USA bliver pålagt 18 procent told på ethanoleksport til Brasilien. EU betaler kun 2,5 procent told på biler, der eksporteres til USA, som må punge ud med 10 procent told på bileksporten til EU. Resultatet har været en masseflugt af industrivirksomheder, der er flyttet fra USA til andre lande således, at moderselskaberne hjemme i USA kun varetager salg, forsvar af patenter og knowhow samt varemærker. Produktionen foregår alle andre steder.

Millioner af arbejdspladser er mistet til Kina, Mexico, Canada og en række andre lande. Tidligere industrielle kerneområder i delstater som Ohio, Michigan og Indiana er nu præget af tusinder af forladte fabrikker og stålværker, industrielle spøgelser, der står som forvitrede ruiner i Amerikas berygtede rustbælte. Gennem de sidste 30 år har skiftende amerikanske præsidenter forsøgt at overtale landets handelspartnere til en mere afbalanceret samhandel, men uden held. Derfor har USA’s nye regering besluttet at lancere en aktionsplan, der skal føre til gensidige toldsatser (Reciprocal Tariffs) med især USA’s største handelspartnere som er Mexico, Canada, Kina og EU. Regeringen forventer ikke helt ligeværdige toldsatser, men i hvert fald en betydelig forbedring i forhold til den nuværende ubalance.

Kina havde 2024 et handelsoverskud med USA på 1,2 billion USD. Heri er ikke medregnet Kinas ulovlige eksport af opioider (fentanyl), der hvert år koster omkring 80 000 amerikanere livet. Og heller ikke de 600 milliarder USD fra patenter og knowhow, som Kina ifølge USA’s kontraspionage årligt stjæler fra amerikanske virksomheder og universiteter. I modsætning til Mexico og Canada har Kina ingen frihandelsaftale med USA, men ved manipulation med valuta, statsstøtte til virksomhederne og kreativ bogføring af produktionsomkostninger er det lykkedes Kina at udkonkurrere amerikanske produkter over en bred kam fra beklædning over elektronik til maskiner og entreprenørmateriel. Samtidig har Kina tilbudt så fordelagtige etableringsforhold, at tusindvis af amerikanske industrivirksomheder er flyttet til Kina. Ifølge økonomerne Daron Acemoglu og Brendan Price har konkurrencen fra den kinesiske import kostet USA 2,4 millioner jobs bare i perioden 1999 til 2011.

I 2010 var USA’s handelsunderskud med Mexico 66 milliarder USD, som i 2024 var vokset til 172 milliarder USD. Denne eksplosive vækst skyldes kinesiske komponenter og halvfabrikata, som i Mexico samles til færdige produkter inden for computere, telefoner og andet elektrisk udstyr. Derefter eksporteres varerne i strid med Mexicos frihandelsaftale til USA som mexicanske produkter. Under præsident Bidens åbne grænser vandrede 12 millioner illegale migranter fra Mexico ind i USA, hvoraf en stor del fra Mexicos oprindelige befolkning fra landets sydlige provinser, hvor der hersker udbredt fattigdom og arbejdsløshed. Mexicos regering hjalp dem over grænsen til USA og slap således for ansvaret for sin mest udsatte befolkningsgruppe, der i 2024 som modtagere af amerikanske overførselsindkomster kunne sende omkring 60 milliarder USD i remitter hjem til familierne i Mexico.

Kina har en omfattende lovlig eksport af opioider til USA’s farmaceutiske industri, men en endnu større udførsel af ulovlig fentanyl til narkomarkedet i USA. Fentanylen som råvare bliver slået til tabletter i Mexico og smugles videre over grænsen til USA, hvor mexicanske narkokarteller sørger for den videre distribution og salg til en værdi af 20 milliarder USD om året.

Dansk presse hyler forarget op om Trumps planer om at kuppe sig til en indlemmelse af Canada i USA som den 51. delstat. Intet kunne dog ligge fjernere fra den amerikanske regerings planer. Canada er som Danmark et lyserødt socialdemokratisk formyndersamfund. Canada som delstat i USA ville således levere 2 Demokratiske senatorer og omkring 50 Demokratiske medlemmer til Repræsentanternes Hus, hvilket endegyldigt ville fjerne Republikanernes muligheder for flertal i Kongressen. Disse kendsgerninger er dog ikke gået op for danske medier og politikere. USA’s handelsunderskud med Canada udgjorde i 11 milliarder USD i 2016, men voksede i 2024 til 63 milliarder. Dette skyldes en stærk vækst i eksporten af energi og tømmer under Biden-regeringen kombineret med rationering af landbrugsprodukter fra USA som led i Canadas beskyttelse af sin fødevareproduktion. Det er især gået ud over amerikanske produkter som fjerkræ, æg, smør, ost og iscreme. Det irriterer amerikanerne, at 2 procent af den ulovlige fentanyl smugles ind fra Canada og bebrejder ligeledes canadierne, at de kun ofrer 1,3 procent af BNP på NATO, som er lige så elendigt som Danmarks bidrag.

USA vil have mere ligevægt i toldsatserne i samhandelen med EU, som gennem sin import fra Rusland af energi finansierer hele Putins krig mod Ukraine. USA ønsker, at EU i stedet køber mere amerikansk energi, flere biler og fødevarer. Besindige amerikanske økonomer som professor Christopher Tang fra UCLA støtter planen om gensidige toldsatser mellem handelspartnere som den eneste farbare vej frem mod en genopretning af USA’s hjemlige industri, reduktion af udlandsgælden og en styrkelse af den nationale sikkerhed.

I Danmark er der ingen forståelse for disse klare og nærværende faresignaler, der truer det amerikanske samfund. USA’s ønske om gensidige toldsatser (Reciprocal Tariffs) bliver i dagbladet Børsen omtalt som ’Trumps toldmur omkring USA’. På lederplads håner Børsen tilmed topcheferne fra Blackstone (Stephen Schwarzman) og Goldman Sachs (David Solomon), fordi de støtter regeringens fremstød for gensidige toldsatser. ’Et etisk kollaps og et ynkeligt knæfald’ er Børsens dom. I Danmark som i EU kræver man, at USA skal holde sine problemer for sig selv. Også selv om vi har været med til at skabe dem. Vi har det således fint med at være en del af problemet, men ikke af løsningen. Sådan som det plejer at være.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge Mindstepris 749,- Adgang til arkivet Avisen på mail Ingen reklamer Adgang til alle artikler Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. JA, TAK!

19,-/uge Mindstepris 989,- Adgang til arkivet Avisen på mail Ingen reklamer Adgang til alle artikler Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. JA, TAK!