FOR ENDEN AF REGNBUEN LIGGER DER EN BLODTUD

Den hæderkronede danske industrivirksomhed, Chr. Hansen der er en af verdens førende leverandører af enzymer og kulturer til fødevareproduktion, har nu rodet sig ud i en række selvforskyldte problemer, som man kunne have undgået ved ikke at prale med sin høje moral og progressive støtte til seksuelle minoritetsbevægelser. Alle moderne danske virksomheder vil gerne opnå høj kurs på den etiske verdensbørs, hvor værdierne bestemmes af klimakampen, den grønne omstilling, støtte til regnbuebevægelsen og kampen mod islamofobi. Danske virksomheder er i dag grønnere end marsmænd, og der er ikke den kødpølsefabrikant, hvis produkter ikke er bæredygtige, klimaneutrale og CO2-begrænsende. Erhvervslivet ved, at det kan betale sig at stå sig godt med den offentlige mening. Det giver positiv omtale i medierne, offentlige bevillinger, og kronprinsessen klipper silkebåndet over, når den nye fabrik skal indvies.

Chr. Hansen har ikke nogen vital interesse i at støtte lbgt+ bevægelsen, der omfatter en meget lille minoritet af befolkningen. Kun én procent bekender sig som homoseksuelle og sølle 0,05 procent føler sig anbragt i det forkerte køn. Men da alle danske virksomheder nu er travlt optaget af offentlig ’greenwashing’, altså fedteri for CO2-bekæmpelsen, så er der jo ikke meget grin ved bare at være med i en massebevægelse. Derfor har Chr. Hansen valgt at kaste sin PR-kærlighed på ’pink washing ’ eller ’gay washing’, som er fedteri for seksuelle minoriteter. Ledelserne i den danske regnbue- og pridebevægelse er aggressive og kreative mennesker, der forstår at råbe højt og vedvarende på de rigtige steder og tidspunkter. Strategien har været en stor succes, og lbgt-sagen er nu lige så populær som den grønne omstilling. I medier, politik og royale kredse er alle bedetæpper rettet mod regnbuefanen, der nu truer med at udkonkurrere Dannebrog som nationens nationale symbol på sammenhold og identitet.

Således inspireret kastede Chr. Hansen sig ud i den totale ’pink washing’ og gik tilmed den sidste meter ved at skifte sit logo ud med regnbueflaget. Så kom regningen. En eller måske flere storkunder fra den amerikanske fødevareindustri meddelte Chr. Hansen, at man bestemt ikke hverken direkte eller indirekte ønskede at være en del af den danske regnbuemission. De pæne og velmenende mennesker i det danske firma har nok ikke været opmærksomme på den voldsomme og krigeriske debat der udspiller sig i USA mellem lbgt+ folket og det borgerlige Amerika, der vender sig mod regnbuebevægelsens krigeriske kampagne mod civilsamfundet og skoleungdommen i særdeleshed. Under en pride parade i Seattle for nylig smed bøsseoptoget bukserne og viftede begejstret med alle viktualierne til både moro og bestyrtelse for tilskuerne, hvoraf mange var børnefamilier. Lbgt+ har allieret sig med det amerikanske lærerforbund, som har tilladt undervisningsmateriale – også til de små elever -, der viser hvordan bøsser og transpersoner har sex med hinanden. Under en pride parade i New York i juni måned kunne tilskuerne fornøje sig med  transernes taktfaste råbekor: ”We’re coming for your children!”  (Vi tager fat i jeres børn).

Efter protesterne fra de amerikanske kunder trak Chr. Hansen sig brat ud af alle regnbueaktiviteter. Væk med regnbueflaget, ingen støtte til pride paraderne i Danmark, ingen søde trans-historier på de sociale medier. ’Pink washing’ gik i sort. Det sortnede også for danske investorer, medier og personalet på Chr. Hansen, som skrev et åbent brev til selskabets ledelse: ”Det er komplet skamfuldt, at I prioriterer aktionærer over jeres egne medarbejdere, der har arbejdet hårdt for at øge diversiteten i virksomheden”. Den voldsomme kritik demonstrerer dog kun, at medarbejderne og visse investorer helt har misforstået, hvad der er formålet med en børsnoteret industrivirksomhed. Bestyrelsens og direktionens opgave går ud på at skabe langsigtet værdi til virksomhedens aktionærer. Det og kun det. Dette mål kan kun indfries, hvis virksomheden er konkurrencedygtig, kan tiltrække kompetente medarbejdere, skabe gode arbejdsforhold, overholde lovgivningen og i det hele taget opføre sig ordentligt. Hvis Chr. Hansen for at indynde sig hos den offentlige mening vælger aggressivt at støtte bøsser, lesbiske og transpersoner, og storkunderne opsiger samarbejdet, har ledelsen kun ét valg, og det er netop at afbryde forbindelsen til regnbuebevægelsen.

Aktionærerne skal ikke betale regningen for et kontroversielt PR-projekt, der blev skudt i sænk. Livet i industrien er ikke for de knækkede, og kunden har altid ret. Også når han har uret. Under Muhammed krisen iværksatte Saudi-Arabien en ulovlig statsboykot af danske produkter. Det gik hårdt ud over store eksportvirksomheder som Grundfos og Arla, der begge kastede sig i ørkensandet foran sheikerne, hvor de forbandede Jyllands-Posten og bad om tilgivelse på Danmarks vegne. Den fik de så. Dansk Erhvervsliv, som jo er aktivt i en lang række islamiske diktaturstater og i totalitære lande som Kina, er særdeles dygtig til at tilpasse sig lokale politiske og kulturelle forhold, så man fortsat kan drive forretning. Den lektie har Chr. Hansen nu lært på den hårde måde. Der er intet i vejen for, at virksomheden fortsat kan støtte regnbuebevægelsen. Her kunne ledelsen lære noget af Den Danske Frimurerorden, der er engageret i et omfattende godgørende og socialt arbejde. Det sker dog anonymt og diskret, så de mange gode gerninger kun er kendt af meget få mennesker uden for frimurernes kreds

Moralen er, at man kan sagtens være godgørende uden at prale af sin høje etik og sin storslåede filantropi. Chr. Hansen har derimod nu erfaret, at hvis man stikker næsen for lang frem, kan man få et hak i trynen. I alle regnbuens farver.