Mens den muslimske minoritet vokser, er det stadig et vilkår, at danske muslimer lever i et land, hvor en helt anden åndelig tradition end den muslimske hersker.
Set i det lys kunne man ønske, at danske muslimer i højere grad fandt det selvfølgeligt først og fremmest at ære rødderne på stedet, hvor de bor, skriver Sørine Gotfredsen i Berlingske.
Tænk, hvis Isam Bachiri havde leveret en sang om Danmark uden demonstrativt at gøre sin egen religiøse identitet til omdrejningspunkt. Tænk, hvis han havde skrevet en tekst om alt, hvad han har modtaget gennem den livsnerve og det menneskesyn, der grunder i dansk historie, fremfor i eget navlepillende perspektiv at hylde muslimsk lovoverholdelse.
Diskussionen om en muslimsk sang i Højskolesangbogen afslører, hvordan det blandt mange ses som en selvfølge, at islam nu er dansk kultur. Den bevægelse er sket på få årtier, og sagen om ”Ramadan i København” er god at blive klog af.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)