Forskere opgør byrden for et liv med psykisk sygdom

HeLP (Health Loss Proportion) er en ny måleenhed for, hvor meget en person med psykisk sygdom betaler i tid med sygdom. Den er udviklet af forskere fra Center for Registerforskning på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, og som noget helt nyt giver HeLP et billede af de personlige helbredsmæssige byrder ved at have mere end én psykisk diagnose eller et samtidigt misbrugsproblem – såkaldt komorbiditet.

”De mål for byrder ved psykisk sygdom og misbrug, som hidtil har været brugt, er typisk oppefra-og-ned-studier, som viser byrderne for samfundet som helhed. I vores nye studie har vi lavet et nedefra-og-op-studie, der viser de gennemsnitlige helbredsmæssige byrder for de enkelte individer og for de enkelte diagnoser hver for sig, og når de optræder sammen,” siger Oleguer Plana-Ripoll, som er seniorforsker på Center for Registerforskning ved Institut for Økonomi på Aarhus BSS (Aarhus Universitet), og hvor han har stået i spidsen for studiet sammen med ph.d.-studerende Nanna Weye.

Studiet er netop blevet offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry.

Måleenheden HeLP er resultatet af et omfattende registerforskningsprojekt, hvor forskerne har undersøgt data fra knap syv millioner danskere op til 95 år, som levede i Danmark inden for den 16-årige periode fra 1. januar 2000 til 31. december 2015.

HeLP bygger på det i forvejen anerkendte mål for helbredsmæssige byrder som defineret i YLD (Years Lived with Disability), men hvor den hidtil kendte måleenhed er aggregeret og fokuserer på byrden for hele samfundet, er HeLP et mål for, hvad psykisk sygdom og misbrug koster det enkelte menneske i tabt helbred i løbet af et leveår.

18 diagnoser for psykisk sygdom eller misbrug er blevet undersøgt hver for sig, og når de – som de ofte gør – optræder sammen på forskellig vis.

”Med HeLP får vi et langt mere nuanceret og præcist billede af, hvad det reelt koster mennesker at leve med psykisk sygdom eller misbrug, og det er vigtig viden, når sundhedsmyndighederne og politikernes skal planlægge og udarbejde politikker på området,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Svær depression er den mest udbredte psykiske sygdom i undersøgelsen, men det er diagnosen skizofreni, der tegner sig for den største omkostning målt i HeLP. Mennesker med en skizofreni-diagnose tabte i gennemsnit 73 procent af et rask liv hvert eneste år.

For mennesker med for eksempel skizofreni eller autisme skyldes størstedelen af det tabte helbred lidelserne i sig selv, mens komorbiditet spiller en mindre rolle. Derimod er flere forskellige lidelser og misbrugsproblemer en væsentlig forklaring på det tabte helbred, som opleves af mennesker med for eksempel ADHD eller cannabis-misbrug.

”Vi ser altså et meget varieret billede afhængig af, hvordan komorbiditet spiller ind, og det har ikke været tydeligt før. Med denne nye måleenhed håber vi derfor på at kunne sætte endnu mere fokus på behandling og livskvalitet for de mange, mange mennesker, der daglig må leve med psykiske sygdomme og misbrugsproblemer. Omkostningerne for et samfund er måske nok store, men for det enkelte menneske kan prisen altså være enorm,” siger Oleguer Plana-Ripoll.