Forurening med sprøjtemiddel i grundvand er værre end frygtet

Det står langt værre til med forureningen af grundvandet med sprøjtemidlet Desphenyl-cloridazon end frygtet.

”Danskerne ønsker ikke rester af sprøjtegift i deres drikkevand, og det bliver dyrt at sikre dem mod den massive forurening af Desphenyl-cloridazon i grundvandet. Alt tyder nemlig på, at vi står med den mest omfattende grundvandsforurening i Danmark nogensinde. De nyeste resultater viser, at problemet med sprøjtemidlet er landsdækkende, at flere hundrede vandværker er ramt og at forureningen ligger dybt i grundvandsmagasinerne,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Den massive forurening med sprøjtemidlet, der har været anvendt til dyrkning af bl.a. roer, kræver en stor og dyr indsats af vandværkerne for at sikre kundernes drikkevand.

”Det vil alt andet lige påvirke omkostningerne i de berørte vandværker, når de skal finde nye kildepladser eller måske ligefrem må ty til i en mangeårig periode at rense vandet. Nogle steder må små værker formentlig give op over for udsigten til de investeringer, indsatsen kræver, og lægge sig sammen med en større naboforsyning. Der er kun et sted, vandværket kan få udgifterne dækket, det er hos kunderne via vandtaksten,” siger Carl-Emil Larsen.

Desphenyl-chloridazon kom i sommer efter anmodning fra DANVA på analyseprogrammet over de midler, som vandværkerne skal måle for. Miljøstyrelsen har i samarbejde med GEUS siden udarbejdet dels en ekstraordinær screening i GRUMO-boringer dels en opgørelse af fund i boringskontrollen. Er resultaterne fra boringskontrollen repræsentative, så vil der være omkring 500-600 boringer, der er ramt af Desphenyl-chloridazon over grænseværdien, og der er fundet overskridelser helt ned i 100 meters dybde.

Grænseværdien er fastsat ud fra et entydigt politisk krav om, at drikkevand ikke må indeholde forurenende stoffer, så danskerne til enhver tid har fuld tillid til at åbne for hanen.

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i foråret en ny pesticidstrategi. DANVA har advaret kraftigt om, at den på flere områder kan komme til at blive en belastning for grundvandet.

”Vi savner den nødvendige indførelse af et fuldstændigt sprøjteforbud i de boringsnære beskyttelsesområder og er stærkt kritiske over for svækkelsen af den danske godkendelsesordning,” siger Carl-Emil Larsen og fortsætter:

”Vi finder konstant rester af pesticider i grundvandet. Det gælder både forbudte og tilladte midler. Det er samfundsøkonomisk en dårlig forretning at blive ved med at symptombehandle pesticidfund med afværgeboringer og ved at tage boringer ud af drift. Det er en bekostelig affære at etablere nye kildepladser. Politikerne bør derfor en gang for alle beslutte en beskyttelse af boringsnære områder med en national afgift, som man gjorde ved kortlægningen af sårbare indvindingsområder. Det vil både være en fordel for drikkevandet og de erhverv, der er udfordret af stram regulering i forbindelse med brugen af pesticider.”

Chloridazon blev forbudt i Danmark i 1996. Det var en tilfældighed, at stoffet blev fundet i grundvandet, da det ikke var med på listen over det, som vandværkerne skal måle for. Fundet skete i forbindelse med, at Region Syddanmark skulle lokalisere en punktkildeforurening.