FOTO: Hvem er denne mand? Efterlyses i voldssag

Københavns Vestegns Politi efterlyser identiteten på denne mand, som er mistænkt for vold i S-togslinje C mellem København og Frederikssund.

Mand mistænkt for vold i S-tog

Hændelsen skete onsdag den 3. marts kl. 12, hvor den mistænkte steg på toget i Ballerup med sit løbehjul.

Da en anden mand skulle stige af toget på Måløv S-station, spærrede den mistænkte ham vejen, skubbede til ham og spyttede efter ham.

Den mistænkte, som fortsatte videre med S-toget, beskrives som en dansk mand, 25-30 år og 175 – 190 cm høj.

Han er almindeligt bygget, har lyst hår og lyst halvlangt skæg.

Han var iført en sort jakke, sort hætte og sorte bukser.

Han bar en halskæde med en økse eller hammer og en stor ring på højre ringfinger.

Henvendelse døgnet rundt til Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

 

 

Mand mistænkt for vold i S-tog

Mand mistænkt for vold i S-tog

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)