Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en mistænkt i forbindelse med en sag om vold på diskoteket East End i Holstebro natten til lørdag den 23. oktober.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Det var natten til lørdag den 23. oktober 2021 på diskoteket East End i Østergade i Holstebro. Cirka klokken 03:20 tvang en ung mand en anden diskoteksgæst – en 29-årig mand – til gulvet, så den 29-årige fik skader i hovedet.
Nu offentliggør Midt- og Vestjyllands Politi overvågningsbilleder af gerningsmanden i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere ham.
Manden beskrives som:
- 20-25 år
- 170-175 cm
- Muskuløs
- Kort, lyst hår
- Havde lyse cowboybukser og lys T-shirt på
- Havde trøje bundet over skulderen
Kender du manden, eller ved du, hvor han bor eller færdes, eller kan du på anden måde hjælpe med opklaringen, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)