Politiet vil gerne høre fra borgere, som har oplysninger om den drabssigtede Thomas Gotthard og en blå fodertønde
Nordsjælland Politi søger vidner, der har set den drabssigtede Thomas Gotthard med en blå 208 liter fodertønde, der er 90 cm høj og måler 58 cm i diameter. Tønden er forsynet med gråt låg og gråt spænde-/lukkebånd med et lille låseøje således, at fodertønden eventuelt kan aflåses med en mindre hængelås.
Nordsjællands Politi vil gerne i kontakt med borgere, der har set Thomas Gotthard med en sådan fodertønde i området omkring “Gudekvarteret” i Frederikssund, i bil eller på trailer, eller på genbrugspladser, herunder Frederikssund, Jægerspris og Skibby, eventuelt i tilknytning med sækkevogn vist på foto.
Observationer på Jægerspris Genbrugsplads den 2. november 2020 omkring kl. 12:00 har særlig interesse for efterforskningen. Desuden er Nordsjællands Politi også interesserede i oplysninger om placering af en sådan fodertønde generelt, f.eks. i naturen eller på nedlagte ejendomme.
Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)