Den franske filosof Michel Onfray har skabt overskrifter efter at have kaldt klimaaktivisten Greta Thunberg for en “svensk cyborg”, rapporterer Breitbart.
Det var Gretas besøg i den franske nationalforsamling, der fik Michel Onfray til at skrive en bramfri tekst på sin hjemmeside om den 16-årige svensker.
“Denne pige har et cyborg-ansigt, der ignorerer alle følelser – intet smil, ingen latter, ingen overraskelse, ingen konstitution, ingen smerte, ingen glæde.
Det får en til at tænke på disse silikonedukker, der annoncerer slutningen på menneskeheden og begyndelsen på den posthumane æra, “skriver Onfray.
“Det har ansigt, alder, køn og krop som på en cyborg i det tredje årtusinde: dets ydre er neutral. Desværre er det, hvor menneskeheden er på vej hen”, fortsætter han.
Filosoffen bemærker, at “den svenske cyborg endda har meddelt, at den planlægger at tage et sabbatår for at redde planeten!”.
“Hvorfor lære ting i skolen, når du allerede ved alt om alting?” spørger han sig selv.
Michel Onfray har også rettet en hård kritik mod de studerende, der følger Greta Thunberg og deltager i hendes klimaprotester. Han har kaldt dem “denne generations fåreflok, der mener sig frie ved at bræge mod den katekismus, som de voksne har lært dem”, ifølge Breitbart.
Det skriver Fria Tider.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)