Fuldstændigt ude af kontrol! Behov for 10 gange så mange betjente, mener politiet

Sikkerhedssituationen på grænsen til Danmark er kritisk, mener både forsker og svensk politichef.

SÄPO advarede tilbage i 2017 om, at der går tusinder af radikale islamister frit rundt i Sverige. “Hvis vi skal sige det pænt, så har Sverige og store dele af Vesteuropa været naive”, sagde sikkerhedschef hos Sveriges efterretningstjeneste SÄPO Klas Friberg det i et nyligt interview til Sveriges Radio.

Men trods svensk politis øgede fokus på udfordringen er det ikke lykkedes at dæmme op for væksten af bander og radikale religiøse i det tidligere så trygge og velordnede land.

Malmø-området ved grænsen til Danmark er det særligt slemt, fortæller både forsker og politiet. Manne Gerel, forsker ved Malmø Universitet, mener således, at der udover de nuværende 800 betjente er behov for yderligere 3200 politifolk i Malmøs politikreds. Manne Gerel vurderer, dog at der slet ikke er ressourcer til at dække dette behov: “Ud fra mit perspektiv er dette ressourcemæssigt umuligt,” siger han ifølge SVT.

En femdobling af politistyrken vil dog langt fra være nok, mener Mattias Sigfridsson, chef i Malmøs politi. Ifølge ham er der behov for 7200 flere betjente alene i Malmø-området. Og det regnskab “holder kun, hvis ingen er syge eller skal på kursus,” undertreger han.

En svensk forskningsrapport fra november 2018 konkluderer, at der i Sverige er 15.000 bandekriminelle. Det er godt 10 gange så mange som i Danmark. I 2018 var der 306 skyderier i Sverige, heraf 45 dræbte og 135 sårede.

Sikkerhedssituationen i Sverige er nu så alvorlig, at mange svenskere ikke længere føler at de kan bevæge sig frit rundt i deres eget land. Hele 42 procent af unge kvinder i Sverige vælger således ifølge en nylig undersøgelse ofte af sikkerhedsmæssige årsager at gå en anden vej.

De svenske myndigheder har således svært ved at sikre borgernes menneskerettighederne.

FNs Menneskerettighedserklærings artikel 13 siger nemlig klart, at “Alle har ret til fri bevægelighed og at have et sted at bo indenfor grænserne af sit eget land.”

Både Dansk Folkeparti og de Konservative udtrykte i 2017 ønske om grænsekontrol imod Sverige. Integrationsminister Inger Støjberg (V) lovede dengang, at regeringen vil iværksætte kontrol mod Sverige, såfremt situationen blev forværret.

….
Kan du forstå, hvorfor nogle piger/kvinder (og mænd) somme tider føler sig så utrygge, at de vælger at gå en anden vej? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)