Gak-gak i Absurdistan


Korte, skarpe og – somme tider – satiriske tekster om de politiske løgne, fortielserne og hykleriet.


 

 

Danskerne siger det ikke højt, men de har en grundlæggende selvfortælling, der handler om, at selv om Danmark er et lille land, er danskerne dybest set klogere og mere fremmelige end andre folkefærd. Hvor fremmelige og kloge danskerne er viser følgende to eksempler.

Mens man i andre lande kan betale sin gæld til det offentlige, vokser antallet af danskere, som ikke får lov til at betale deres gæld til staten. Antallet af borgere, som i 2022 fik deres indbetalinger af gæld til det offentlige sendt retur, steg fra midten af oktober til midten af november. Gruppen voksede fra cirka 138.000 til cirka 162.000 borgere. De 162.000 borgere har fået i alt 146 millioner kroner sendt retur.

Dette eksempel viser med al ønskelig tydelighed, hvorfor andre folkefærd skal følge danskerne og ikke omvendt.

Et andet eksempel er det dyre it-system, som kører videre trods skrottet gymnasieaftale. Regeringen har som bekendt besluttet at skrotte den del af elevfordelingsaftalen, der ikke længere vil fordele gymnasieelever efter forældres indkomst. Regeringen vil dog fortsat finansiere udviklingen af det it-system, der skulle fordele elever efter forældrenes indkomst. Pengene til selve it-systemet tages fra gymnasiernes budgetter og koster 130,4 millioner kroner over de kommende seks år.

Også dette eksempel bekræfter danskernes selvfortælling – at danskerne kan noget, som andre ikke kan, selv om Danmark er et lille land.

André Rossmann

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)