Genkender du denne gerningsmand til et røveri i Varde?

Røveriet fandt sted mod Cirkle K, Sønderbro 2 i Varde, mandag den 24. august klokken 05.30.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et røveri mod Cirkle K, Sønderbro 2 i Varde, mandag den 24. august 2020 klokken 05.30.

Gerningsmanden fik udleveret en række varer fra tankstationens butik ved at true personalet med en lille gul kultivator.

Signalement

Signalement af gerningsmanden

  • Mand
  • Cirka 20 år gammel
  • 170 centimeter høj
  • Hvid i huden
  • Talte dansk
  • Spinkel af bygning
  • Iført lysegrå hættetrøje med sort hætte med en hvid, langærmet trøje udover
  • Sorte joggingbukser med sorte shorts udover
  • Mørkeblå sko med hvide såler
  • Sorte solbriller
  • Medbragte en lille gul kultivator som gerningsvåben

Se også fotos af gerningsmanden i bunden af denne side.

Hvis du mener at genkende manden eller har andre informationer i sagen, kan du kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Mediernes kontaktperson er politikommissær Henrik Berg, Lokalpolitiet i Esbjerg, telefon 1-1-4.

 

 

 

Gerningsmanden var Iført lysegrå hættetrøje med sort hætte med en hvid, langærmet trøje udover samt sorte joggingbukser med sorte shorts udover.

 

Gerningsmanden var iført mørkeblå sko med hvide såler.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)