Der er ballade i S-regeringens bagland, hvor mange er utilfredse med de påståede ”umenneskelige” stramninger, som regeringen har gennemført. Her tænkes der især på beslutningerne om at hjemsende syriske flygtninge til Syrien og importere de danske børn og deres familier, der sidder i syriske fangelejre, til Danmark samt den mærkværdige og aldeles ukonkrete aftale med Rwanda.
Baglandet mener nemlig ikke, at nævnte beslutninger harmonerer med ”danske værdier” og ”socialdemokratiske værdier”.
Os bekendt er der i dette land aldrig skabt konsensus om definitionen af begreberne ”danskhed” og ”danske værdier” på trods af talrige Danmarks-kanoner og ophidsede debatter i medierne. Det er derfor ikke klart, hvilke danske værdier, der henvises til. Det er heller ikke klart, hvad baglandet mener med ”socialdemokratiske værdier”, men fred med det.
Midt i uroen i det socialdemokratiske bagland skal man ikke glemme, at Tesfayes trussel om at eksportere de syriske flygtninge tilbage til Syrien ikke kan virkeliggøres af den enkle grund, at Danmark ikke har et samarbejde med Assad. Det ender derfor med, at de syriske flygtninge bliver parkeret i et udrejsecenter på dansk jord. Altså ren symbolpolitik.
Hvad importen af de danske børn og deres familier fra syriske fangelejre angår, er der tale om et lille antal personer, som udgør en dråbe i den muslimske misere. Igen – ren symbolpolitik.
Mette F. har til at begynde med pure afvist, at børnenes mødre kan komme med til Danmark, men i marts vendte hun på tallerken og sagde, at “regeringen gerne vil se på, om vi kan hjælpe børnene”. Sagde nogen “benhård udlændingepolitik”?
Tallene taler ellers deres tydelige sprog. I 2017 fik 2.750 migranter således asyl og permanent ophold i Danmark. I 2018 – 1.652. I 2019 – 1.783. Og i 2020 – 600. I alt 6.715.
Antallet af familiesammenføringstilladelser i 2017, 2018, 2019 og 2020 var henholdsvis 7.015, 4.601, 3.222 og 3.770. I alt 18.608.
Siden 2017 har Danmark således importeret 25.323 nye muslimske indvandrere.
Hertil kommer import af kvoteflygtninge. Udlændingestyrelsen har oplyst, at Danmark i 2022 vil modtage 500 flygtninge, der vil få opholdstilladelse og bliver sendt ud til kommunerne, hvor de skal have en bolig og et hav af andre skatteyderfinansierede velfærdsydelser.
De socialdemokratiske ”stramninger”, som baglandet harcelerer over, ændrer således intet ved, at Danmark bliver ved med at importere fattige muslimske analfabeter, som udgør en dybt problematisk minoritet – illoyal, unyttig, underuddannet, underbeskæftiget, underintegreret, overkriminel og oversygelig i såvel første, anden og tredje generation – og snart fjerde.
De hippieliberale og dumnaive danske politikere har uigenkaldeligt låst Danmark fast på en kurs, som betyder, at antallet af muslimer i Danmark vil vokse fra de nuværende 320.000 til 770.000 i 2050, svarende til ca. 12 pct. af befolkningen.
Danmark anno 2050 vil derfor ikke være det Danmark, ”vi kender”. Hvad det bliver til, er uvist, men det bliver ikke noget rart sted.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)