Grønlandsk-dansk arkivsamarbejde åbner for Grønlands historie

I Rigsarkivet findes over 25.000 arkivpakker om Grønlands historie og modernisering i efterkrigstiden. En del af materialet er vigtige dokumenter om byggeri i Grønland, og det er blevet digitaliseret. Tekster om dokumenternes overordnede emner er blevet oversat til grønlandsk og alle kan nu tilgå det både i Grønland, Danmark og verden over.

”Ønsket har været øget tilgængeliggørelse af historiske kilder, der kan belyse dele af Kalaallit Nunaats (Grønlands) historie.” Det fortæller Vivi Noahsen som er Allagaateqarfimmi Aqutsisoq (arkivleder) ved Nunatta Allagaateqarfia (Grønlands Nationalarkiv), under Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv). ”Der er stor interesse for vores nyere tids historie og vi oplever ofte, at relevant arkivmateriale i vores samlinger der relaterer sig til perioden 1950-1979 mangler. Da meget af materialet befinder sig i Danmark, kan det være besværligt at tilgå det.”

Ulunnguaq Markussen, som er Ph.d. ved Grønlands Universitet og forsker i byudvikling, bekræfter, at de digitaliserede dokumenter vil gavne forskningen i og om Grønland –  samtidig bliver det lettere for alle at dykke ned i historien: ”Det betyder meget for den grønlandske befolkning. En større viden om vores egen historie kan bidrage til en større forståelse for vores samfundsforhold og –problemstillinger.” fortæller Ulunnguaq Markussen.

Nye aspekter til historien om tvangsflytningerne af Thuleboerne
Udover at dokumentere Grønlands bygge- og moderniseringshistorie kan dokumenterne også føje nye aspekter til historien om tvangsflytningerne af Thuleboerne i 1953, hvor den lokale inuitbefolkning med tre ugers varsel skulle flytte 150 km nordpå for at gøre plads til den amerikanske militærbase; Thule Air Base.

De nydigitaliserede kilder fra Rigsarkivet viser, at den oprindelige plan var at genhuse Inuit i traditionelle velisolerede tørvemurshuse, men to måneder før vinteren satte ind, boede børn og voksne fortsat i telte.  Materialet viser, at det blandt andet var konflikter mellem danske aktører og dårlig planlægning, som førte til, at familierne ikke fik de velisolerede tørvehuse, som de var blevet stillet i udsigt. Moderne træhuse var hurtigere at bygge, men kilderne viser også, at det ikke var hele forklaringen. For der var også centrale danske aktører, der lykkedes med at rodfæste ideen om, at dansktegnede træhuse symboliserede en højere moderne levestandard, og det gjorde, at nogle grønlændere foretrak dem.

Konflikterne om tørvemurshusene lå i efterdønningerne af kampen mellem traditionalister og modernister i Grønland og Danmark, hvor træhusene blev et symbol på en mere moderne levevis. Den traditionelle byggekultur med tørvemurshuse fik derimod andre associationer. I den nye digitale kildepakke om Grønland finder man bl.a. et udkast til en betænkning fra 1950, hvori det hedder: ”I dag vil ingen grønlænder med respekt for sig selv nøjes med et hus af tørv og sten.”

Grønlandsforsker Søren Rud, Lektor i Historie ved Saxo-instituttet peger på, at boligspørgsmålet generelt i Grønland handlede om mere end bare tag over hovedet: ”Boliger var et af de mest fundamentale forandringsområder i Grønland efter anden verdenskrig, hvor politikere, eksperter og embedsfolk sigtede mod at udskifte alle grønlandske boliger. (…) Planlæggerne opererede samtidigt med en forestilling om, at de nye boliger kunne påvirke beboerne til at passe bedre til ’en moderne tilværelse’. De nye boliger var således centrale reformredskaber i moderniseringspolitikken, og Rigsarkivets nye kildepakke giver let adgang til at undersøge vigtige dele af planlægnings- og beslutningsprocesserne.”

”Håbet er først og fremmest at Kalaallit Nunaat (Grønland) får gavn af det.” Fortæller Vivi Noahsen fra Nunatta Allagaateqarfia (Grønlands Nationalarkiv). Hun tilføjer: ”Vi håber også på, at det vil være med til at øge bevidstheden af vores fælles historie og dens indflydelse.”