Vi har det godt i Danmark. I hvert fald målt på borgernes tilfredshed. På endnu en global trivselsmåling lavet i 2025 kom Danmark ind på en flot andenplads over de mest lykkelige borgere i verden. Der er imidlertid dukket endnu en global måling op. Den handler ikke om danskernes lykke, men snarere om noget, der kunne minde om det modsatte.
I en undersøgelse lavet af softwarevirksomheden ZeroBounce er Danmark i top 5 over lande, som er mest udsat for online svindel. Midt i al den personlige lykke kan der derfor måske anes en grund til bekymring. Men hvorfor er vi så udsatte i Danmark, og hvad kan vi gøre for at beskytte os bedre? Det belyser vi i denne artikel.
Velstand og dårlig online hygiejne
Det er ikke tilfældigt, at Danmark ligger i toppen, når det kommer til online svindel. På trods af høje priser og et stort skattetryk hører landet til et af verdens rigeste målt på borgernes velstand. Der er derfor noget at komme efter for de mange svindlere på nettet. Er der først hul igennem til en sårbar online sjæl, så kan der potentielt være klart mere udbytte for den cyberkriminelle, end hvis man huserede i mindre velstående lande.
Men velstanden forklarer ikke Danmarks topplacering alene. Der er desværre også en hang til at være lidt for skødesløse, når danskerne færdes online. Vi har, hvad man i et særligt fagudtryk kunne kalde for ‘dårlig online hygiejne’. Flere undersøgelser har blandt andet påvist, at danskerne ikke tager cybertruslerne så seriøst som i andre lande. Vi har også en større og måske mere naiv tro på, at internettet er et mere harmonisk og venligt sted, end det egentlig er. Det er alt sammen med til at gøre vejen til online svindel en hel del nemmere for de cyberkriminelle.
Phishing og AI-svindel
De største angreb mod danske borgere foregår via phishing-angreb. Her forsøger en cyberkriminelle at narre offeret med mails, der foregiver at være fra officielle kilder. Det kan være alt lige fra mails fra banken eller et fragtselskab, der anmoder offeret om at klikke på et link i mailen eller at angive sine kreditkortoplysninger eller lignende.
Phishing-angreb er efterhånden blevet så sofistikerede, at det ikke kun er ældre borgere, der falder for tricket. Også folk i deres bedste alder og yngre generationer ryger i dag i fælden. De nye AI-værktøjer gør kun online svindlen værre. Med AI kan cyberkriminelle skabe deepfakes og finpudse billeder, grafik og tekst, så de blot fremstår endnu mere ægte.
Mere online beskyttelse er første vigtige skridt
Der findes flere måder, hvorpå danskerne kan beskytte sig klart bedre mod cyberkriminelle end det er tilfældet i øjeblikket. En VPN er et vigtigt første skridt. En VPN sørger nemlig for at kryptere det indhold, du sender og modtager på din computer eller mobile enhed. En VPN kan også skjule din IP-adresse, så ingen kan aflæse din faktiske placering. Derudover er et godt antivirusprogram ligeledes et godt bolværk mod online farerne på nettet.
Sundere digitale vaner
Udover deciderede cybersikkerhedsværktøjer er der også andre og klart billigere måder at beskytte sig bedre online. Det handler fremfor alt om at beskytte sit online privatliv og at være opmærksom på farerne, der lurer på nettet. Du kan med fordel gøre det til en vane at foretage regelmæssige opdateringer af dine enheder og din software, når der er nye sikkerhedsopdateringer. På den måde sikrer du, at du altid har den seneste nye og klart mest optimale version.
Husk også at bruge stærke og komplicerede adgangskoder online, og sørg samtidig for at variere dem, så du ikke bruger den samme adgangskode alle steder. Værn dig tillige med en sund skepsis overfor enhver mail eller online besked, der enten lover dig store præmier og tilbud, eller som anmoder dig om at angive dine bankoplysninger, CPR-nummer eller lignende. Ligegyldigt hvor officiel en online besked ser ud, så vil ingen officiel instans bede dig om at videresende personfølsomme oplysninger via mail.
Skru ned for dine private oplysninger online
I en verden der til stadighed lever mere online, handler det også om at få begrænset de private oplysninger, der flyder rundt på nettet. Identitetstyveri eller svindel med deepfakes bliver et stadigt større problem. Og det bliver nemmere for svindlerne at bruge netop dine billeder og oplysninger, hvis de er offentligt tilgængelige. Sørg derfor for at gøre dine sociale medier private, så kun dine nærmeste samt venner og bekendte har adgang.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)