Hjernen styrer tænderskæren

Et nyt studie bekræfter, at tænderskæren ikke skyldes et skævt bid, som man hidtil har troet. Det er nemlig hjernen, der får kæbemusklerne til at arbejde, og derfor kan stræk- og afslapningsøvelser være bedre end bidskinner og tandslibning, siger professor bag studiet.

Hvis du intensivt øver dig i at spille golf, vil din hjerne vænne sig til, at du rammer mere præcist, og du bliver derfor en bedre og bedre golfspiller. Et nyt studie viser, at du på samme måde kan træne hjernen til at skære tænder.

Og selvom ingen næppe aktivt vil vælge at begynde at skære tænder, så har resultatet betydning for rigtig mange mennesker, siger forskeren bag resultatet, professor Peter Svensson fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

”Når vi kan bevise, at tænderskæren hænger sammen med centralnervesystemet – altså hjernen – er vi også kommet tættere på forståelsen af, hvorfor op mod 20 procent af alle danskere skærer eller presser tænder. Og dermed er vi også tættere på en behandling af den ofte smertefulde lidelse,” siger han om det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Prosthodontic Research.

”For når vi kan vænne hjernen til at skære tænder, kan vi også afvænne den igen,” tilføjer han.

Risiko for fejlbehandling

I dag er behandlingen ofte en bidskinne. Og i sjældnere tilfælde slibning eller retning af tænderne. Men bidskinnen løser ikke problemet, og tandslibning er en forældet form for behandling af tænderskæren, lyder det fra Peter Svensson.

Ligesom ved andre overbelastninger er det nemlig i de fleste tilfælde nok at lave helt almindelige strækøvelser eller afspænding af musklerne.

”Engang troede man, at tænderskæren skyldtes et skævt bid, og derfor rettede man og filede på tænderne for at opnå et mere jævnt bid. Men man skal ikke røre ved bidet,” siger professoren, der nu arbejder på at finde en metode til at afvænne hjernen at skære tænder.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er et klinisk eksperimentelt interventionsstudie på folk med og uden tænderskæren (bruxisme), der har trænet en sammenbidningsøvelse og fået målt deres hjernes styring af kæbemusklerne før og efter
• Vigtigste eksterne samarbejdspartnere er Nihon Dental University, Japan
• Dansk Tandlægeforening har finansieret studiet
• Læs den videnskabelige artikel i Journal of Prosthodontic Research.