Højesteret slår fast: Medarbejdere må gerne lydoptage chefen

Højesterets afgørelse er både principiel og vigtig ifølge Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Landsretten havde fastslået, at det var i strid med den ansattes loyalitetsforpligtelse over for arbejdsgiver, at han havde lydoptaget en samtale.

Ifølge Landsretten var der tilmed tale om en så grov misligholdelse, at medarbejderen kunne bortvises og dette med tilbagevirkende kraft.

Baggrunden for lydoptagelsen i den konkrete sag var, at den ansatte mente, at hans chef flere gange havde lovet ham en højere andel i provisionsløn, hvilket chefen herefter, ifølge den ansatte, flere gange var løbet fra.

”Hvis du som medarbejder har en chef, der mobber, chikanerer eller opfører sig upassende, hver gang ingen lytter med, så skal man da kunne optage episoden uden at blive bortvist med tilbagevirkende kraft uden løn,” siger Arne Grevsen.

Han understreger, at det samme må gælde, hvis man har et konkret retskrav, som bevismæssigt kan være svært at komme igennem med på anden måde.

Tilfredshed med afgørelse

Arne Grevsen er derfor tilfreds med, at Højesteret har omgjort Landsrettens afgørelse.

”Det ville have været katastrofalt, hvis man havde fulgt landsrettens afgørelse. I nogle af vores sager, især chikanesager, kan vi jo kun løfte bevisbyrden ved, at medarbejderen optager grove hændelser, da dem der krænker ofte benægter,” siger han.

Ifølge afgørelsen må en lønmodtager kun lydoptage sin arbejdsgiver, hvis der er et konkret formål, en saglig begrundelse og proportionalitet. Derfor finder Arne Grevsen afgørelsen fint afbalanceret.

“Vi er jo heller ikke interesserede i en retstilstand, hvor lønmodtagere altid og ukritisk må optage alt, hvad der sker på arbejdspladsen,” siger Arne Grevsen.

Kort om sagen

Sagen tager afsæt i en konflikt mellem en arbejdsgiver og en medarbejder, der havde optaget en konfliktfyldt samtale med chefen.

Landsretten nåede i juni 2018 frem til, at den pågældende arbejdsgiver berettiget kunne bortvise medarbejderen uden løn og med tilbagevirkende kraft pga. lydoptagelsen.

Herefter valgte Fagbevægelsens Hovedorganisation at tiltræde sagen og medvirkede til at søge 3. instansbevilling, så sagen kunne blive afgjort af Højesteret.