Hvem scorer kassen i Ukraine?

I disse tider er det en god ide at holde sig til følgende tommelfingerregel: Når magthaverne og deres medier prøver at lukke munden på folk, er det, fordi de har noget vigtigt at sige. Hvis der var tale om det rene vås, ville det være mere hensigtsmæssigt at lade dem vrøvle, indtil de blev indhentet af sandheden. Altså: Når enhedsmedierne – dvs. stort set alle de indenlandske og udenlandske medier, man kan komme på – er enige om at udgrænse bestemte oplysninger og synspunkter, skyldes det ikke, at der er tale om vanvittigt bavl, men derimod om anbringender, der kunne skade magthavernes greb om magten. Her er grunden til, at Centralkomiteen i Bruxelles – også kendt som EU – vil til at udstede klækkelige bøder til internetudbydere, der undlader at censurere synspunkter og oplysninger, der ikke passer i EU’s kram.

Blandt dem, der har fået kærligheden at føle, er Robert F. Kennedy junior, der stiller op som demokratisk præsidentkandidat. Som han siger under et langt interview med Tucker Carlson – der selv er blevet udrenset – bringer de amerikanske medier stort set ikke et sandt ord om ham.

Interviewet er eksplosivt, men også meget langt, og det er umuligt at yde det retfærdighed i en kort artikel.

Blandt det, der slår mig, er hans alternative forklaring på årsagerne til Ukraine-krigen. Kennedy starter et helt andet sted end med Putins påståede planer om at ville erobre hele Europa – nemlig med de amerikanske neokonservatives ønsker om at påtvinge verden et amerikansk overherredømme. De neokonservative – som omfatter inderkredsen i såvel det demokratiske som det republikanske parti (også kaldet unipartiet) – vejrede morgenluft efter Sovjetimperiets sammenbrud i 1992, og det kan derfor ikke overraske, at CIA op til 2014 kanaliserede $5 milliarder ind i Ukraine for at vælte den siddende regering. Som Robert F. Kennedy påpeger, har CIA siden 1947 væltet 83 regeringer, så hvorfor ikke den ukrainske?

Flere – og ikke bare Kennedy – hævder, at Zelenskij og Putin i marts 2022 var nået til en fredsaftale, der blev forpurret, efter at den tidligere britiske premierminister, Boris Johnson, efter tilskyndelse fra Washington tog til Kiyv og overtalte Zelenskij til at rive aftalen i stykker og i stedet satse på en krig, der foreløbigt antages at have kostet 350.000 ukrainere livet.

Til gengæld går det godt for de amerikanske våbenproducenter, der nyder godt af de foreløbigt $113 milliarder, som Biden har bevilget til krigen. I de amerikanske medier kan man regelmæssigt høre tidligere generaler, der nu er betalt af det militært-industrielle kompleks, og som kan fortælle, at Ukraine er på vej til at vinde, hvis vi blot giver dem flere penge og våben. Enkelte kritikere har en anden opfattelse, men de får aldrig plads i medierne.

Som Robert F.Kennedy gør opmærksom på, ejes den samlede amerikanske militærindustri af blot tre kæmpemæssige kapitalfonde, BlackRock, State Street og Vanguard – som også kontrollerer de fleste af medierne.

Kennedy understreger, at han på ingen måde sympatiserer med Putin eller bifalder hans invasion af Ukraine, og fortæller, at hans egen søn har meldt sig til krigen på ukrainsk side. Alligevel vil han i sandhedens interesse pointere, at der er flere om at dele ansvaret for det ukrainske blodbad.

Kennedys historiske forklaring bringer mindelser om den rapport, som en senatskomite – kendt som The Nye Committee – aflagde i 1934. Blandt dens opgaver var at undersøge, hvorfor USA havde interveneret i 1. Verdenskrig. Svaret var, at amerikanske banker havde presset daværende præsident Wilson til at blande sig for at beskytte deres udenlandske lån. Nye-komiteen kunne også berette om de enorme profitter, som den amerikanske militærindustri havde indkasseret.

Hvis man ikke for længst havde forladt marxismen som forklaringsmodel, kunne man næsten være fristet til at genlæse gamle Karls samlede værker.