Kunstig intelligens breder sig i erhvervslivet, og i det offentlige overtager computere stadig flere af hverdagens opgaver. Hvilke udfordringer skaber det for os som borgere og for samfundet? Det spørgsmål sætter DI Digital og Københavns Universitet nu til debat.
Ansvarlig AI – for samfundet, borgerne og din forretning,
Onsdag den 9. marts, kl. 9
Industriens Hus på Rådhuspladsen i København
På konferencen bidrager en lang række eksperter og virksomhedsledere til at belyse den seneste udvikling med brugen af kunstig intelligens.
Danmark og danske virksomheder kan styrke deres position ved at bruge og arbejde med AI på en etisk ansvarlig måde. Hør mere om begreber som data, bias, algoritmer og explainable AI.
På konferencen skal den nyeste forskning, cases og brugerperspektiver sammen bidrage til at give deltagerne en bedre forståelse af AI, og til at kvalificere virksomheders og offentlige aktørers brug af AI på en sikker, etisk ansvarlig og bæredygtig måde.
Konferencen byder også på debat om kunstig intelligens. F.eks. paneldebat om, hvordan vi gør ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens til en dansk styrkeposition. I debatten deltager Sune Holm, lektor, ph.d. i filosofi, Dan Rose Johansen, CEO, TodAi, tidl. CEO & Co-Founder, Paperflow, Nicholai Stålung, Lead Data Scientist, Trifork
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)