Hvorfor blev der krig i Ukraine?

Af Lars Hedegaard.

I en netop offentliggjort video (link neden for) fortæller Jeffrey Sachs om Ukraine-krigens forhistorie, og den er værd at se.
Hvorfor nu det? Er Jeffrey Sachs en person, hvis udtalelser betyder noget, og som man derfor skal bruge tid på?
Sachs er økonom og politisk analytiker, professor ved Columbia University i New York og var i tidsrummet 2001-2018 særlig rådgiver for FN’s generalsekretær. Man må derfor antage, at han taler med en vis vægt om internationale forhold.
Jeg skal ikke referere hele indholdet af videoen, men nøjes med Sachs’s påmindelse om, at en forhandlingsfred mellem Ukraine og Rusland næsten var kommet i stand i marts 2022 – altså kort til efter den russiske invasion. Aftalen blev formidlet af Tyrkiet og med bidrag af Israel, men blev forpurret af USA, der altså hellere ville have krig.
Sachs gør opmærksom på, at Vladimir Putin allerede inden krigens udbrud, nemlig den 17. december 2021, fremsatte et fredsforslag, der indebar, at NATO ikke ville søge udvidelse med Ukraine. I den forbindelse ringede Sachs til Det Hvide Hus og sagde, at hvis USA ikke søgte en diplomatisk løsning på konflikten og altså accepterede Putins udspil, ville der blive krig. Han fik som svar, at USA ikke ville forhandle med Rusland, hvorefter Sachs konkluderede, at Biden-administrationen ønskede krig.
Krigen har ifølge Sachs kun perifert at gøre med Ukraine, men des mere med USA’s ønske om at svække Rusland, og han betegner Ukraine-krigen som en stedfortræderkrig, hvor Ukraine bliver bevæbnet for at kæmpe for amerikanske interesser, således at USA selv slipper for at skulle indsætte tropper.
Jeg har ingen grund til at så tvivl om de kendsgerninger, Sachs påpeger.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)