Jeg er medlem af Folkekirken, men går ikke i kirke, fordi jeg ikke forventer at høre andet fra præsten end noget om bæredygtighed og klimaet, og det kan jeg få i Politiken, som jeg heller ikke læser.
Man skulle ellers tro, at der var nok at tale om, hvis man har det job at prædike Evangeliet. Se nu bare på Iran, hvor der anslås at leve op mod 800.000 kristne, som regimet forfølger med alle mulige midler, fordi de prøver at følge Evangeliet. Det gælder naturligvis især de kristne, der har begået den ultimative forbrydelse at forlade islam.
En rapport fra den britiske regering dokumenterer den voldelige forfølgelse af Irans kristne minoritetsbefolkning. ”Blot det at være kristen er nok til, at man kan blive arresteret”, fremgår det. ”Mange af arrestationerne skal have fundet sted under politirazziaer mod religiøse forsamlinger.”
Hvad kan vestlige ledere gøre for at hjælpe de forfulgte? I en email til Fox News, svarer Mansour Borji, som leder en NGO, der kæmper for religionsfriheden: ”Vi tror, at verdens ledere kan spille en positiv rolle ved at hjælpe de forfulgte trossamfund og sætte en stopper for den religiøse apartheid i Iran.” Blandt de mest effektive skridt foreslår Borji, at vestlige regeringer rammer iranske oligarker, som er tæt forbundne med regimet, ved at indefryse deres formuer.
Mansour Borij er konverteret fra islam til kristendommen, så han ved, hvad han taler om.
Det iranske præstestyre har grund til nervøsitet. Ifølge en dokumentar med titlen ”Sheep Among Wolves” (Får blandt ulve) er Irans kristne undergrundskirke verdens hurtigst voksende, og den ledes mest af kvinder.
”Hvad hvis jeg fortalte dig, at islam er død”, siger en uidentificeret kirkeleder i filmen. ”Hvad hvis jeg fortalte dig, at moskeerne står tomme i Iran? Hvad hvis jeg fortalte dig, at ingen i Iran følger islam? Ville du tro det? Det er præcis hvad der sker i Iran. Gud arbejder mægtigt inde i Iran”, hvor folk i massevis vender islam ryggen.
Hvad angår den danske folkekirke synes Gud at holde ferie. Den kan end ikke tage sig sammen til at forsvare trosfæller, der lever under islams åg.https://www.foxnews.com/faith- values/worlds-fastest-growing- church-women-documentary-film
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)