Hypermobile kan godt træne tungt

Det anslås, at ca. 30% af den danske befolkning har hypermobile led. En stor del af disse formodes at have problemer, men der findes ikke valide opgørelser på området.

Hypermobile led er kendetegnet ved evnen til at bevæge leddene ud over den normale bevægelighed.
Symptomgivende hypermobile led kaldes ’Hypermobility Spectrum Disorders’ (HSD).

Fire ud af fem patienter med HSD oplever skulderbesvær, herunder vedvarende smerter og mekaniske skuldersymptomer som instabilitet, ledløshed og led som delvist går ud af sin position, det vil sige ”af led”. Patienter med HSD har desuden ofte nedsat styrke samt øget løshed og instabilitet i skuldrene.

Tung træning til hypermobile

Et nyt studie fra Forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU har undersøgt, om disse patienter med fordel kan træne med stor belastning og tungere vægte i stedet for den træning med let belastning, som anbefales i praksis i dag.

– Vores forskning viser, at disse patienter sandsynligvis kan drage fordel af at styrke skuldermusklerne ved hjælp af øvelser med tung belastning, fortæller Behnam Liaghat, ph.d. fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.

– Det har ikke været testet før nu, fordi mange klinikere tøver med at bruge tung styrketræning på grund af usikkerhed om risikoen for skader og om effekten, og fordi de nuværende retningslinjer fraråder tung styrketræning til denne patientgruppe. De rådes i stedet til at holde sig aktive med lette øvelser og stabilitetstræning, helst uden for stor belastning af leddet.

Patienter med store funktionsnedsættelser

Behnam Liaghat udførte studiet, hvor 100 patienter deltog og halvdelen gennemførte tung styrketræning, mens den anden halvdel trænede let stabilitetstræning, som er den vanlige praksis, i sit ph.d.-forløb.

Alle patienterne havde, da de begyndte med træningen, betydelige skulderrelaterede funktionsnedsættelser.

– Studiet viser, at patienter med HSD og vedvarende skulderbesvær kan gennemføre progressiv tung styrketræning målrettet skuldermusklerne uden alvorlige bivirkninger, fortæller Behnam Liaghat.

Ikke bare tunge vægte

– Det er nærliggende at tænke på tunge vægte, når man læser om styrketræning med høj belastning for skulderen. Men belastningen skal ses relativt i forhold til patientens kapacitet.

For nogle patienter kunne det at løfte armen med strakt albue uden belastning opleves som en høj belastning, og derfor svært eller umuligt at udføre fordi skulderen gik delvist af led undervejs.

Derfor fik alle patienter i den tunge gruppe til en start testet deres såkaldte ”5 repetition maksimum”, det vil sige den vægt, de netop kunne tage 5 gentagelser af på de enkelte øvelser.

Dette skulle bruges til at udregne deres 10 repetition maksimum, som de i første uger af træningen arbejdede sig op imod, inden den egentlige styrketræning blev igangsat.

– Det viste sig nødvendigt at specialudvikle 3D-printede håndvægte, der havde mulighed for at justere belastningen helt ned til 50 gram for at sikre, at patienten løbende, gradvist og præcist kunne øge den ydre belastning, fortæller Behnam Liaghat og uddyber:

– Alternativet var at øge belastningen med 500 gram intervaller ved brug af de traditionelle jern-håndvægte, hvilket oplevedes som en al for høj belastning til at give det ønskede fremskridt i træningen, fortæller Behnam Liaghat.

Tungt er bedre

Tung styrketræning var statistisk bedre end vanlig praksis, da effekten blev målt på patienterne efter 16 uger. Det er dog usikkert, om forskellen er stor nok til at være kunne pege på, at klinisk praksis bør ændres.

– Det vi kan konkludere er, at tung styrketræning fremover kan anvendes som behandling til patienter med HSD og skulderproblemer uden alvorlige bivirkninger (risiko for skader) for at lindre symptomer og forbedre skulderfunktionen på kort sigt.

– I bedste fald er er den tunge træning markant bedre, i værste fald minimalt bedre. Status er, at tung træning kan være godt til patienter med HDS og skulderproblemer.

Fokus på tung træning i fremtiden

Patienter bør ifølge Behnam Liaghat støttes i at håndtere den forbigående muskelømhed og hovedpine, som kan være milde bivirkninger forbundet med den tunge træning.

Fremtidige studier bør undersøge den kliniske relevans af gruppeforskellen, forklare de underliggende mekanismer og evaluere langtidseffekten, mener Behnam Liaghat.

Selv vil han i den kommende tid se nærmere på langtidseffekten af tung versus let træning for hypermobile.

– Vi vil også se på, hvad der kendetegner de patienter, som får det bedre af træning, og dem, som ikke gør.