I dag springer jeg ud som den glade aktieinvestor

Jeg har holdt det hemmeligt meget længe, men nu har jeg besluttet at afsløre, at jeg er amatørinvestor. Ligesom mange andre danskere investerer jeg nemlig i aktier.

For de uindviede kan jeg oplyse, at ved udgangen af 2020 var der knap 1.250.000 danske investorer, hvilket svarer til 27 pct. af befolkningen. 55 pct. af de danske investorer har blot én enkelt aktie i deres portefølje. 14 pct. af de 1.250.000 har 2 aktier. Og blot 2 pct. har investeret deres frie midler i 20 eller flere aktier, der som tommelfingerregel er minimumskravet, hvis man vil kalde sin portefølje for nogenlunde veldiversificeret. Undertegnede er med i de 2 pct.

I modsætning til de såkaldte professionelle investorer studerer jeg ikke virksomhedernes regnskaber og checker heller ikke indikatorer som P/E, EPS og hvad de allesammen ellers hedder. Jeg abonnerer nemlig på tesen om, at aben kan slå eksperten, når det kommer til aktieudvælgelse.

Jeg har kun tre kriterier, der skal være opfyldt, når jeg investerer i en virksomheds aktier: Virksomheden skal have et produkt/serviceydelse, som er til at forstå (det er i øvrigt et af Warren Buffets principper), de skal være ledere i deres markedssegment, og deres aktiekurs skal være steget med mindst 100 pct. i løbet af de sidste 5 år.

Ovenstående kriterier betyder, at jeg kun har 2 danske aktier i min portefølje, nemlig Novo Nordisk og DSV. Der findes ganske vist to andre danske selskaber, hvis aktier er steget med mere end 100 pct. over de sidste 5 år, nemlig Genmab (biotek) og Vestas (vindmøller), men disse to aktier har jeg ikke i min portefølje.

Investeringer i Genmab kræver nemlig dyb indsigt i medicinalbranchen og selskabets konkurrencelandskab, som jeg mangler. Og Vestas holder jeg mig væk fra, fordi en stor del af selskabets forretning fortsat er betinget af politiske beslutninger og bevillinger til grøn energi i de lande, Vestas eksporterer til. F.eks. i den amerikanske kongres eller i de enkelte amerikanske delstater. Desuden har Vestas-aktien været særdeles volatil igennem årene, hvorfor jeg betragter aktien som en slags ”kasinoaktie”.

Jeg har forleden set på, hvor meget selskaberne i C25 har vækstet over de sidste 5 år, og billedet er ikke opløftende:

A.P. Møller Mærsk                                – 50,79%

Ambu                                                    – 15,72%

Bavarian Nordic                                    +19,76%

Carlsberg                                                +27,79%

Chr. Hansen                                           – 2,4%

Coloplast                                                 +67,08%

Danske Bank                                          – 42,96%

Demant                                                   +9,86%

DSV                                                        +152,69%

FLSmidth                                               -14,21%

Genmab                                                +139,36%

GN Store Nord                                       – 9,24%

ISS                                                           – 44,85%

Jyske Bank                                             +41,26%

Netcompany (3 år)                                – 7,39%

Nordea Bank                                          + 11,63%

Novo Nordisk                                     +198,38%

Novozymes                                             +9,89%

Ørsted                                                     +73,09%

Pandora                                                  +4,45%

Rockwool                                                +26,16%

Royal UNIBREW                                   +35,34%

Tryg                                                         +40,37%

Vestas                                                    +145,94%

(Kilde: Nordnet)

Som det fremgår af ovenstående, er det en meget dårlig forretning at investere i aktierne i det danske C25. Flere af selskaberne er små i international sammenhæng og kan ikke kaldes markedsledere. Og over de sidste 5 år har de enten præsteret minusvækst (f.eks. det hæderkronede Mærsk) eller en miserabel plusvækst (f.eks. Demant, Novozymes eller Pandora).

Kendte investorer som f.eks. Nils Thygesen, der står bag Thygesen Capital, anbefaler udbytteaktier som en slags “safe haven”. Nils Thygesen har derfor investeret i det kraftigt underskudsgivende Mærsk, fordi selskabet betaler et stort udbytte. Men set med mine briller kan selv et højt udbytte aldrig være en tilstrækkelig kompensation for et selskabs elendige aktiekurs.

Som den glade amatørinvestor jeg er, har jeg derfor primært investeret mine midler i amerikanske aktier (90 pct. af porteføljen) og de resterende 10 pct. i europæiske aktier, herunder DSV og Novo Nordisk. Alle disse aktier kendetegnes ved, at aktiekursen er steget med mere end 100 pct. i løbet af de sidste 5 år, og så betaler de fleste et udbytte.

Jeg er naturligvis klar over, at tidligere års indtjeningsvækst ikke er nogen garanti for, at den fortsætter. Men skal jeg vælge mellem et selskab, der har vækstet med 100 pct. over de sidste 5 år og f.eks. Danske Bank, der har præsteret – 42,96%, foretrækker jeg at vælge det første.

Sidst men ikke mindst overholder jeg en vigtig grundregel, som for de fleste investorer er den sværeste: Jeg skifter ikke ud i min portefølje, men beholder aktierne i mange år. Nogle siger, at man aldrig er blevet fattigere af at sælge og tage en gevinst. Det synes jeg, er noget sludder. Det gælder jo om at få fuld gevinst af sin investering og ikke allerede sælge efter et afkast på f.eks. 20 pct.

André Rossmann