I dag står palæstinenserne med ingenting

For få år siden ville Israels planer om at lægge dele af Vestbredden ind under israelsk suverænitet have udløst ramaskrig internationalt, skriver Berlingske.

Men ikke denne gang. Mellemøstens arabiske stater har andet at give sig til end at bekymre sig om de palæstinensere, der enten lever i selve Israel, i Gaza-striben eller på Vestbredden.

Der lyder heller ikke mange protester i EU. Kun det tyske parlament har fordømt den planlagte udvidelse af israelsk suverænitet på Vestbredden, og den britiske premierminister, Boris Johnson, har erklæret, at det ikke er i Israels ”langsigtede interesse”.

Palæstinensernes virkelige problem er, at de ikke har haft ledere, der var strategisk dygtige nok til at manøvrere i en verden, der i årtier og især siden Den kolde Krig har været under hastig forandring.

Den daværende palæstinensiske leder, Yasser Arafat, var en katastrofe i hele sit liv. Den nuværende præsident, som ikke engang længere er en valgt leder, Mahmoud Abbas, har aldrig kunnet samle folket om sig og slet ikke de mange fraktioner, som palæstinenserne stadig ligger under for.

Det eneste egentlige vindue, der har stået åbent, var, da den daværende israelske premierminister Yitzhak Rabin og Arafat i 1993 underskrev en fredsaftale. Der kunne palæstinenserne have fået næsten alt det, de ønskede. Men selv der viste Arafat sit eneste talent – at overspille sine kort og totalt overvurdere sin egen betydning således, at den plan brasede sammen.

I dag står palæstinenserne så med ingenting.

24NYT: Palæstinenserne har haft mange muligheder for at få en selvstændig stat, men har hver gang forspildt muligheden. De skete i 1937, 1948, 1967, 2000, 2008 og nu igen i 2020, hvor de afviste Trumps fredsplan, men belønnes fortsat for gang på gang at afvise generøse israelske fredstilbud uden modtilbud og for ikke at møde frem til forhandlingerne med Israel.

EU og Danmark belønner palæstinensernes afvisning af forhandlinger med Israel med mange millioner kroner om året. Danmarks udenrigsministerium anser det ikke-eksisterende land Palæstina som et prioritetsland og har i 2017 bevilget 450 mio. kr. til palæstinensiske terrororganisationer, der udbetales over 5 år. Pengene går dels til korrupte palæstinensiske politikere, og dels til tunneller og raketter, der rammer civilbefolkningen i Israel.

Hvis palæstinenserne virkelig ønsker deres egen stat, hvorfor har de så gentagne gange afvist tilbud om “Palæstina”? Det er dette spørgsmål, som Israels fjender ikke er i stand til at besvare. Danske politikere og Berlingske har heller ikke noget svar.

Sandheden er, at det, de palæstinensiske ledere ønsker, ikke er at slutte fred med Israel og få egen stat, men at holde liv i den håbløse og urealistiske drøm om at erobre Israel, fastholde de ca. 2 mio. palæstinensere i en skruestik af armod, elendighed og død og berige sig selv ved at overføre internationale støttemidler til deres personlige bankkonti i udlandet.

Og derfor bliver den palæstinensiske ledelse ved med at grave tunneller, affyre raketter mod Israel og sende unge palæstinensere i den sikre død ved grænsen mellem Gaza og Israel. Med dansk opbakning og danske penge i ryggen.