Ved at indarbejde retsmekanismen i EU’s budgetaftale ”overskriver” og omgår EU traktatens art. 7, skriver Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, i Børsen.
”Lovgivningen om beskyttelse af EU’s budgetinteresser er sekundær i forhold til EU-traktaten, og den kan derfor ikke omgå, erstatte eller modificere de principper, der er defineret i traktaten.
Retsmekanismen åbner for forskellige fortolkninger, giver plads til vilkårlige skøn og placerer stor magt hos EU-institutioner uden demokratisk legitimitet.
I dag er denne vilkårlige, politisk motiverede mekanisme rettet mod Polen, men hvilken garanti har vi for, at den ikke i morgen bliver rettet mod et andet land, der ikke vil underkaste sig den politiske vilje fra institutionerne i EU?
Veto er indskrevet i EU’s strukturer. Når vi nedlægger veto, forhindrer vi, at de stærkeste gennemtvinger deres vilje. Det er en bekræftelse af, at ethvert lands stemme er lige vigtig”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)