I staten får de bonus uden at levere resultater

De magtfulde departementschefer på Slotsholmen kunne indtil for nylig få tildelt en årlig bonus på baggrund af deres ”indsats, resultater og kvalifikationer”. Men udbetalingen skete automatisk, skriver Berlingske.

”Oversigterne over departementschefernes lønninger fra 2012 til og med 2021 viser, at de stort set altid fik en bonus.

Bonusserne har ikke afspejlet den enkelte departementschefs individuelle præstationer, men var en rituel øvelse og en forøgelse af grundlønnen. Departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, fik f.eks. 125.000 kr. i engangsvederlag for sit arbejde i 2020, kun få måneder efter at alle mink i Danmark blev aflivet, og at hun havde rådgivet om sletning af sms-beskeder, hvilket som bekendt senere udviklede sig til en møgsag for statsministeren.

I 2022 blev bonusserne permanentgjort ved, at de blev gjort til en fast del af lønnen”.

24NYT: En undersøgelse foretaget i 2019 viste, at staten aldrig tidligere havde haft overblik over den udbredte praksis med resultatløn. Det til trods for, at ordningen blev indført i 1988. På intet tidspunkt har embedsværket undersøgt omfanget af resultatløn eller efterlevelsen af reglerne. Ingen politikere eller offentlige ledere har åbenbart fundet det nødvendigt at føre tilsyn med anvendelsen af skatteborgernes penge. Og det er ikke fordi, at der ligefrem er tale om småpenge. Alene i 2016 anvendte staten 663 mio. kr. på bonusser til offentlige ledere. Ingen har sikret, at disse penge blev anvendt ansvarligt og efter de gældende regler.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)