Fra 2000 til 2018 er den disponible indkomst for alle aldersgrupper over 25 år steget markant, mens den er faldet for de unge. En sammenligning af gennemsnits- og medianindkomsten i 2018 viser, at der er væsentlige forskelle i disponibel indkomst mellem aldersgrupper og på tværs af køn
Fra 2000 til 2018 har danskerne har fået flere penge mellem hænderne. På de 18 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst målt i faste 2018-priser i Danmark steget med 51.700 kroner – fra 183.600 kroner til 235.300 kroner. Det er en stigning, der svarer til 28 procent.
Efter at have korrigeret for prisudviklingen viser det sig, at der har været en indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have flere penge til rådighed end generationen før dem.
Indkomsterne i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er steget med mere end 80.000 kroner i gennemsnit. Det er dog i gruppen af 45-49-årige, der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 94.500 kr. højere end den tilsvarende gruppe ved årtusindeskiftet.
”I de fleste aldersgrupper er den disponible indkomst steget – også efter korrektion for prisændringer i samfundet. Det hænger blandt andet sammen med lønstigninger kombineret med, at man har lettet skatten – særligt på arbejdsindkomster,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau, der har lavet data til opgørelsen.
”Når vi betragter udviklingen i de forskellige aldersgrupper, ser vi, at de unge, der i forvejen havde de laveste disponible indkomster, faktisk har oplevet faldende indkomster i den undersøgte periode. Det har bidraget til den stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet,” tilføjer han.
Om disponibel indkomst
Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. Læs mere om disponibel indkomst her.
For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2018 er de unges disponible indkomst faldet med lidt under 4.000 kroner i gennemsnit.
Stigning i disponibel indkomst er mindst for de yngre
Når man ser på den procentvise stigning i disponibel indkomst fordelt på aldersgrupper, så har udviklingen været relativt ensartet for grupperne på 40 år og derover. Her ligger stigningen siden årtusindeskiftet på mellem 34 og 45 procent.
For personer mellem 35 og 39 år har der kun været en stigning på 26 procent. Stigningen bliver kun mindre med alderen og de 15-19-årige har 11 pct. lavere indkomst i 2018 i forhold til den tilsvarende gruppe i 2000.
”Faldet i indkomst for de unge er ganske markant. Da opgørelsen er lavet i faste priser, viser den, at personer under 25 år har fået lavere købekraft. Vi ser også en markant stigning i antallet af unge, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på under 25.000 kr. om året. Baggrunden for udviklingen er, at en større andel af de unge studerer – måske kombineret med at flere unge måske holder sabbatår, opholder sig udenlands samt at adgangen til sociale ydelser for de unge, der hverken studerer eller arbejder, er blevet vanskelligere,” siger Jarl Quitzau og fortsætter:
”I den modsatte ende kan vi se, at indkomsten for folkepensionister er vokset pænt. Det kan tilskrives indførslen af ældrechecken til pensionisterne med lav indkomst og formue. Derudover har mange af de pensionister, som går på pension nu, nået at opspare mere på deres private arbejdsmarkedspensionsordninger end den tidligere generation. Endelig fortsætter flere ældre med at arbejde – også efter, at de har nået pensionsalderen.”
Forskelle på gennemsnit og median er en indikation på indkomstulighed
En høj gennemsnitlig indkomst kan dække over, at en mindre del af befolkningen har meget høje indkomster og dermed trækker gennemsnittet op.
For at få en fornemmelse af, hvordan indkomstniveauer fordeler eller udvikler sig i den brede befolkning kan det derfor ofte være en fordel at supplere med opgørelser af medianindkomsten. Er der stor afstand mellem gennemsnit og median, kan det være et tegn på indkomstulighed.
To måder at opgøre den ”almindelige” indkomst på
Gennemsnitsindkomsten: Den indkomst, man får, når man lægger alle indkomster sammen og deler den med antallet af indkomstmodtagere. Gennemsnittet viser om en gruppe samlet set har fået højere indkomst. Men gennemsnittet kan også påvirkes kraftigt af få personer med meget høj indkomst og derved give et skævt billede af indkomstudviklingen i den brede befolkning.
Medianindkomsten: Den indkomst, hvor præcist halvdelen af gruppen har en indkomst, der er højere og den anden halvdel har mindre. Medianen påvirkes stort set ikke af enkeltpersoner med meget høje indkomster. Den kan således give et bedre indtryk af det ”almindelige” indkomstniveau i en gruppe end gennemsnittet, men giver et ringere bud på den samlede indkomststigning for gruppen.
Herover ses et fiktivt regneeksempel med forskellige indkomster fra år 2000 og år 2018. Da der indgår en meget høj indkomst fra 2018, er der en høj gennemsnitlig stigning i gennemsnitsindkomsterne. Stigningen i medianindkomst er dog noget mere beskeden.
Formueindkomst eksempel på koncentreret indkomst
Laver man den beskrevne undersøgelse af indkomsterne i 2018, viser det, at forskellen på gennemsnit og median er størst i grupperne mellem 45 og 79 år, hvor gennemsnitsindkomsten ligger omkring 40.000 kr. over medianindkomsten.
”Her antyder den højere gennemsnitsindkomst, at indkomstuligheden inden for disse aldersgrupper er større end blandt de unge og de ældre over 80 år,” fortæller Jarl Quitzau.
”Et godt eksempel på en form for indkomst, som er meget koncentreret hos en mindre del af befolkningen, er formueindkomsten. Den dækker over renteindtægter og afkast på aktier og lignende. Betragter man formueindkomsterne, så er den gennemsnitlige formueindkomst i 2018 på 13.000 kr., mens medianen er på 0 kr., da størstedelen af befolkningen ikke har en formueindkomst,” siger han.
Indkomstuligheden er størst blandt mænd
Det er typisk i aldersgruppen omkring de 30 år, hvor mange har små børn og er etableret på arbejdsmarkedet, at median og gennemsnitsindkomst vokser fra hinanden og altså antyder voksende indkomstulighed inden for aldersgrupperne. Opgørelsen af gennemsnit og median for hhv. mænd og kvinder viser, at indkomstuligheden for begge køn først rigtig indfinder sig i grupperne over 30 år. For kvinder endda først i grupperne over 35 år.
Men man ser også, at der er markant forskel på, hvor store kønsforskellene er, når man måler på hhv. gennemsnit og median. Indkomstforskellen mellem mænd og kvinder i 2018 var på 21,3 pct., når man betragter gennemsnittet. Men det reduceres til 14,2 pct., hvis man i stedet betragter medianen.
”Den markante forskel i indkomstgabet, alt efter om man ser på median eller gennemsnit, er et resultat af, at relativt få mænd med høje indkomster påvirker gennemsnitsindkomsterne for mænd ganske betydeligt. Medianerne antyder dog, at der stadig er væsentlige kønsforskelle i indkomster også i den brede befolkning” fortæller Jarl Quitzau.
Kønsforskelle i indkomster kan ikke alene tilskrives forskelle i timelønninger. De opstår også på grund af forskelle i antallet af løntimer, typen af stilling og beskæftigelsesrater mv. Disse faktorer er der ikke korrigeret for i denne opgørelse.
Hvis du har lyst til selv at gå på jagt i data, kan du finde dem i de nye tabeller www.statistikbanken.dk/INDKP201 og www.statistikbanken.dk/INDKP221. Tabellerne indeholder data for perioden 1995 til 2018.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)