Indlysende fornuftige forslag har ingen gang på dansk jord

Serieiværksætteren og foredragsholderen Werner Valeur var i gang med at bygge et hus og skulle selv stå nede i et jordhul og grave jord op, fordi det ikke var muligt at få fat i håndværkere. Ifølge Berlingske har dette fået ham til at byde ind med ”en drastisk løsning” på, hvordan man i Danmark kan få flere i arbejde.

Hvad er det for nogen løsning, der er så uhørt og nærmest kættersk, at Berlingske kalder den ”drastisk” og ”en helt ny måde at anskue det organiserede arbejdsmarked på”?

Det er såre simpelt, mener Werner Valeur. Man skal fjerne de traditionelle krav om løn-, arbejds- og pensionsvilkår i forhold til ufaglærte opgaver, som folk er villige til at betale for at få udført, fordi disse krav er en hæmsko for arbejdsmarkedet.

”Hvis man sætter barren med vilkår og rettigheder for højt og efter gamle standarder uden at skele til det kompetenceniveau, der behøves for at udføre arbejdsopgaver, som ikke kræver længere faglige uddannelser, jamen, så sidder alt for mange derhjemme i stedet for at være ude og skabe værdi i samfundet – og så har du problemet”, siger Werner Valeur.

Vi er jo midt i en agurketid, så en artikel om en gammel traver ikke kan undre. Noget skal journalisterne på Berlingske jo fylde avisen med.

Debatten om mindstelønnen og de stive regler på det danske arbejdsmarked har kørt i flere år, fordi de hindrer både danske ufaglærte og muslimske indvandrere adgang til det autoriserede arbejdsmarked.

I årevis har man talt om, at de muslimske indvandrere og migranter skal forsørge sig selv, men til dato har der ikke været politisk vilje i Folketinget til at indføre en egentlig indslusningsløn eller slippe løndannelsen fri.

Politikerne, fagbevægelsen, arbejdsgiverne og integrationsindustrien står nemlig sammen om at forhindre, at ikke-vestlige ufaglærte på offentlig forsørgelse bestiller noget for de penge, de modtager fra det offentlige. Af indlysende årsager.

Fagforeningerne ønsker høj løn til deres ufaglærte medlemmer og er derfor imod at slække tøjlerne på den stive danske model og få konkurrence fra lavtlønnede muslimske indvandrere.

Fagforeningerne repræsenterer dem, som allerede er på arbejdsmarkedet, og er derfor helt logisk ikke interesserede i løntrykkere. I en undersøgelse fra feb. 2016 svarer 77 pct. af de adspurgte 3Fere, at de er bange for, at indvandrerne vil presse dem ud af arbejdsmarkedet.

Da det skal gå retfærdigt til, retter fagforeningernes beton-ideologiske modstand sig ikke alene mod muslimske migranter, men også mod østeuropæiske ansatte i byggebranchen.

I overenskomstforhandlingerne har 3F således krævet, at mindstelønnen i byggebranchen hæves med 20-40 kr. i timen for de udenlandske ansatte. For Byggegruppen i 3F er det nemlig et problem, at udlændinge ansat i byggeriet arbejder til mindstelønnen, mens deres danske kolleger arbejder til en betydelig højere løn.

Arbejdsgiverne og den magtfulde integrationsindustri har heller ikke nogen interesse i, at de muslimske migranter og indvandrere får adgang til arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne kan jo altid få en ny migrant i praktik gratis og dermed slippe for at betale løn. Og integrationsindustriens behandlere ser det som deres mission at forvandle indvandrerne til sociale klienter og fastholde dem i passiv forsørgelse. Industrien skulle jo nødig miste gode kunder.

De angelsaksiske lande som Canada, USA og Australien er i modsætning til Danmark rigtig gode til at få indvandrere i arbejde. Indvandrerne bliver nemlig tvunget til at tage et job, og hvis de kan klare sig på arbejdsmarkedet, bliver de integreret.

Både i de angelsaksiske lande og i de fleste andre lande i verden har ufaglærte adgang til mange jobs til lavere lønninger, for der står ikke nogen 3F i vejen for, at man kan komme i arbejde til 20-40 kr. i timen. Ofte er det nødvendigt at have to eller tre lavtlønnede job for at overleve.

Det er kun i socialistiske lande som Danmark, at et helt indlysende, oplagt og fornuftigt forslag om at få flere i arbejde ved at slippe løndannelsen fri og dermed gøre borgerne rigere kan opfattes som ”drastisk” og nærmest kættersk.

André Rossmann