27-årig mand dømt for uagtsomt manddrab og vanvidskørsel i Høje Taastrup.
Den 27-årige mand var tiltalt for at have kørt mindst 149 km/t et sted i Høje Taastrup, hvor hastigheden max. må være 50 km/t. Her påkørte han en modkørende bilist, som var i gang med at svinge til venstre. Den ældre mand, der førte den anden bil, afgik ved døden som følge af sine kvæstelser.
Kort tid efter ulykken fik den 27-årige mand udtaget en blodprøve, som viste en alkoholpromille på mindst 1,44.
D. 6. sep. afgjorde Retten i Glostrup ved en tilståelsessag, at den 27-årige mand skal fem år i fængsel for uagtsomt manddrab og vanvidskørsel. Retten bestemte også, at manden skal udvises af Danmark for bestandigt, og at han får frakendt førerretten i 10 år.
“Netop når det gælder denne type af vanvidskørsel, så er straffen blevet skærpet markant inden for de seneste år – og retten fulgte min påstand om fem års fængsel i denne tragiske sag,” siger sagens anklager Maiken Ahrenkiel.
Efter dommen udbad den dømte sig betænkningstid i forhold til evt. anke.
Den totalskadede varevogn, som dømte havde kørt i, blev konfiskeret af retten.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |