Integrationsindustriens propagandatjeneste lukker til nytår

Den oplevede virkelighed har fået stor betydning i dansk politik.

Op til valget til EU-Parlamentet i 2019 foreslog Venstre permanent grænsekontrol, bl.a. begrundet i ønsket om at bekæmpe kriminalitet. I en TV-debat på DR blev Venstres spidskandidat til EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard, af værten Ask Rostrup spurgt, hvordan det hang sammen med, at kriminaliteten ifølge tal fra Danmarks Statistik var nedadgående. ”Se, Ask, nu kommer du og stikker mig en statistik i hovedet. Jeg er ikke sikker på, at sønderjyderne, der oplever den her bølge af tyvebander, der fjerner og tømmer sommerhusene dernede og kører, har helt den samme oplevelse”, svarede Morten Løkkegaard. ”Så kriminaliteten er ikke faldet i Danmark det seneste år?”, spurgte Ask Rostrup, hvortil Morten Løkkegaard replicerede, at ”det er bare ikke det, der er pointen. Pointen er den oplevede tryghed. Det er vi nødt til som politikere at adressere. De mennesker, de mange danskere, som føler sig utrygge med den kriminalitet, som farer over grænserne i dag”.

Denne lille historie skal fungere som bagtæppet for dagens leder, som handler om den mislykkede integration af de herboende muslimer. Den indvandrervenlige avis Berlingske har nemlig den 11. december bragt en stort anlagt artikel om en undersøgelse foretaget i et samarbejde mellem Mandag Morgen og Danmarks Videnscenter for Integration samt to forskere fra Aalborg Universitet, prof. Jørgen Goul Andersen (som er bestyrelsesformand i Danmarks Videnscenter for Integration) samt lektor Karen Nielsen Breidahl. Konklusionen i bemeldte undersøgelse er, at det går fint med integrationen af muslimerne og faktisk langt bedre end de uvidende og uoplyste gennemsnitsdanskere går og tror.

Videnscentret, Berlingske og andre kan stikke danskerne alle mulige statistikker i hovedet, men det ændrer ikke noget ved, at almindelige mennesker i dette land på daglig basis oplever, at der er enorme og konstant voksende problemer med det muslimske mindretal.

Det muslimske problem opleves på, hvor meget islam og den manglende integration af muslimerne fylder i medierne. Der går f.eks. ikke en dag uden, at Berlingske (og for den sags skyld også andre medier) bringer artikler om de utallige problemer, som muslimerne skaber for landet og befolkningen.

Det muslimske problem opleves i den politiske debat, hvor det på kort tid har stjålet samfundets dagsorden. Det mentale fokus hos politikerne, medierne, opinionsdannerne mv. er rettet mod islam, integration, muslimsk terror, radikalisering og lignende emner uden relevans for Danmarks fremtidsudvikling. Det muslimske problem suger så meget energi ud af politikerne, at de ganske enkelt ikke har tid og overskud til at tænke på og tage hånd om de mange udfordringer, som Danmark ellers står over for. Derfor sejler det på områder som sundhed, uddannelse eller ældreforsorg.

Det muslimske problem kan ses på den oplevede kriminalitet. I medierne vrimler det med beretninger om etniske flok- og territoriedannelser, utilpassede unge, der med chikane, trusler og vold spreder frygt i hele bebyggelser og bydele rundt om i landet, æresdrab, bandekrige, gruppevoldtægter, likvideringer på åben gade, skyderier, bombesprængninger, bilafbrændinger, stenkast fra broer over motorveje, skyderier, visitationszoner, åbenlyse tyverier fra supermarkeder, øget socialt bedrageri, ”fornedringsrøverier”, hvor unge ofte udsættes for ydmygende overgreb – listen er lang. Og samtidig med, at Berlingske og andre medier serverer tal, der skal vise, at muslimernes kriminalitet er faldende, kan man læse, at Danmark er på vej mod svenske tilstande.

Det muslimske problem opleves i høj grad i uddannelsessystemet, som opdeles i brune og hvide folkeskoler og gymnasier, og hvor etnisk danske forældre tvinges til at give afkald på deres ret til at vælge skole og gymnasium af hensyn til integrationen.

Det muslimske problem har gjort Danmark til et mindre frit og liberalt land. ”Havde vi ikke haft 50 års indvandring, havde vores lovgivning været langt mere liberal i dag. Jo mere indvandring, jo stærkere en statslig regulering er der nødt til at være, og den regulering gælder alle. Det er vi nok nødt til at erkende i en folkevandringstid”, har Mattias Tesfaye sagt til Weekendavisen.

Det muslimske problem svækker gradvis sammenhængskraften i det danske samfund. Det siger sig selv, at når antallet af indvandrere er så voldsomt i et lille land som Danmark, kan det ikke undgå at udfordre sammenhængskraften i samfundet.

Sidst men ikke mindst medfører det muslimske problem et kæmpe dræn på statskassen – 80-90 mia. kr. brutto på årsbasis.

Hvis det virkelig går fremad med integrationen, som man påstår, burde udgiften til indvandring rent logisk udvise en faldende tendens, men det gør den ikke. Finansministeriet har heller ikke nogen forhåbninger om, at det bliver bedre, og kalkulerer derfor med en årlig udgift på 80-90 mia. kr. brutto de næste 80 år.

Danmarks Videnscenter for Integration lukker til nytår, oplyser Berlingske. Det var også på tide. Da Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, for nylig gæstede P1 Morgen for at kommentere videncentrets undersøgelse, sagde han, at centeret ”fifler lidt med det hele for at få det til at se pænt ud”. Mere rammende kan det ikke siges.

André Rossmann