Intet alternativ til global gældsafvikling

Mere end nogensinde har det globale samfund brug for lederskab til at takle de økonomiske konsekvenser af coronapandemien. Udover koordinerede finanspolitiske tiltag på tværs af landene har vi akut brug for at takle den gældskrise, som snart vil udfolde sig. Det er på tide at begynde at tænke på gældsafvikling og sanering.

Det skriver professor i økonomi ved Jawaharlal Nehru University i New Delhi, direktør for International Development Economics Associates og medlem af Independent Commission for the Reform of International Corporate Taxation, Jayati Ghosh, i Berlingske.

Man kan tage afsæt i London-gældsaftalen fra 1953, som markant ændrede de økonomiske vilkår for Tyskland, der dengang var stærkt gældsat.

Aftalen mellem Tyskland og 20 udenlandske kreditorer afskrev 46 pct. af landets gæld fra før krigen og 52 pct. af efterkrigsgælden, mens den tilbageværende gæld blev omlagt til langfristede, lavtforrentede lån med fem års henstand med tilbagebetalingen. Vigtigst af alt skulle Tyskland kun betale af på gælden, hvis landet havde overskud på sin udenrigshandel, og alle afdrag var begrænset til tre procent af de årlige eksportindtægter. Det gav Tysklands kreditorer en interesse i landets eksportsucces og skabte betingelserne for det efterfølgende boom.

Det er netop denne type fremsynede og koordinerede strategi for gældsafvikling, der nu er afgørende for vores indbyrdes forbundne verden. Hvis vi kollektivt skal overleve ikke bare de globale markeders normale hærgen, men også de eksistentielle trusler fra pandemier og klimaforandringer, er der ikke noget alternativ.