Italien: En storstilet legalisering af migranter er selvmorderisk

I sin beskrivelse af Italien skrev den tidligere chefredaktør for Wall Street Journal Gerard Baker for nylig:

“I store dele af landet… tager affolkningen til. I de forladte områder er bølger af migranter, hvoraf mange kommer fra Nordafrika og Mellemøsten, rykket ind. Indvandrerne har udfyldt vigtige huller på arbejdsmarkedet, men transformationen af de italienske byer har gjort et stigende antal borgere forbitrede, idet de frygter for deres identitet.”

Han kaldte transformationen for “en slags forsmag på Vestens forfald”. Masseindvandringens virkninger er allerede på dramatisk vis blevet synlige i mange af Italiens grundskoler. Bare i løbet af de sidste par dage er der kommet eksempler frem fra to storbyer.

Det første var i Italiens fjerdestørste by Turin, hvor der nu er klasser i grundskolen, hvor der ikke er et eneste italiensk barn. “Skolens rektor Aurelia Provenza forklarede, at andelen af udlændinge er meget høj, svarende til 60% af det samlede antal elever.”

Det andet eksempel kommer fra Bologna. “Der er et alvorligt integrationsproblem i min søns børnehave; Jeg er nødt til at tage ham ud”, siger Mohamed, en 34-årig mand af marokkansk oprindelse, der kom til Italien, da han var 4 år gammel.

“Jeg ønsker ikke at blive opfattet som en racist, da jeg er marokkaner, men kommunen må vide, at der ikke sker nogen integration ved at putte mere end 20 udenlandske børn ind i klasserne.”

Mohamed forklarede, at de ved indskrivningen så tegninger med flag fra alle lande på skolen, men “da vi ankom til skolen den første dag, befandt vi os i en klasse, hvor alle børnene var udlændinge. Lærerne kæmper med bare at udtale børnenes navne.”

Vi har nu et paradoks: Indvandrere tager deres børn ud af klasser, hvor multikulturalismen øger segregeringen. “Præstationerne i skolen falder, når klasserne har mere end 30% udlændinge; Det er en kritisk tærskel, som man bør undgå at nå, og som man skal holde øje med”, udtaler Costanzo Ranci, der er professor i økonomisk sociologi og forfatter til en ny rapport.

Begge ovenfornævnte tilfælde har været genstand for megen debat i offentligheden. I sidste måned steg antallet af migranter, der tog fra Afrika til Italien, efter at antallet havde været faldende i løbet af de sidste to år. Modtagelsescentret for migranter på øen Lampedusa, der er frontlinien for Italiens migrationskrise, befinder sig nu i en tilstand af “kollaps” på grund af det hastigt stigende antal, der kommer dertil. Hele den sydlige del af Italien forsøger nu at håndtere migranterne.

Ifølge fremskrivninger fra FN’s kontor for befolkningsstatistik vil befolkningstallet i Afrika syd for Sahara være fordoblet om 30 år, hvorved der kommer en milliard mennesker mere, og de vil udgøre mere end halvdelen af den globale befolkningstilvækst mellem nu og 2050. Italien, der allerede har det trediestørste antal migranter i Europa, undergår en “ubærlig” krise og står over for en reel risiko for en “afrikanisering”, som Stephen Smith kalder det i sin bog The Scramble for Europe (Kapløbet om Europa).

Der er mange bekymrede røster. Kardinal Robert Sarah er forfatter til den nye bog The Day Is Now Far Spent (Dagen er nu Fremskreden), der handler om Vestens krise. Han sammenligner den nuværende tilstrømning af migranter med barbarernes invasioner, der førte til det romerske riges fald. Sarah advarer om, at hvis Europas politik over for migranter ikke ændres, vil Europa blive “invaderet af fremmede, lige som Rom blev invaderet af barbarer.”

“Hvis Europa forsvinder, og med det Det Gamle Kontinents uvurderlige værdier, vil islam invadere verden, og vi vil fuldstændig ændre vores kultur, antropologi og etiske syn.”

Den italienske tænketank Fondazione Fare Futuro har desuden netop forudsagt, at grundet masseindvandring og forskelle i fødselsrater for kristne og muslimer kan halvdelen af befolkningen i Italien være muslimsk ved udgangen af dette århundrede. På bare ti år er antallet af indvandrere i Italien steget med 419%.

Den oprindelige italienske befolkning mindskes allerede hastigt. Uden indvandrerne ville der hvert år dø dobbelt så mange etniske italienere (615.000) som der ville fødes (380.000). Eurostat, der er EU’s statistikkontor, har beregnet, at en femtedel af italienerne i 2080 vil have indvandrerbaggrund (11 millioner ud af Italiens 53 millioner indbyggere).

En ny rapport fra Italiens nationale statistikkontor bemærker, at landet befinder sig i en “demografisk recession“, hvis lige ikke er set siden Første Verdenskrig, og 250.000 unge italienere har forladt landet. “Italien eksporterer unge akademikere og importerer migranter”, skriver Il Giornale. I år 2050 forventes Italien at have mistet 17% af sin befolkning og ved slutningen af århundredet halvdelen – selv uden indvandring.

En Caritas-Migrantes-rapport dokumenterede for nylig, at faldet i antallet af italienere siden 2014 svarer til indbyggertallet i en stor italiensk by som for eksempel Palermo (677.000). Det dramatiske fald er dog foreløbigt blevet opvejet af indvandrere.

Indvandring er igen blevet et politisk spørgsmål. Allerede få uger efter at have dannet regering sammen med Femstjernebevægelsen fremsætter Det Demokratiske Parti det såkaldte “fødselsrets-statsborgerskab” – et tilsagn om at rulle den tidligere indenrigsminister Matteo Salvinis stramme indvandringspolitik tilbage. Denne ret til statsborgerskab kaldes på latin for ius culturae. Den nye lov ville give udenlandske mindreårige på mindre end 12 år ret til at blive statsborgere efter blot fem års skolegang i Italien. Lovforslaget fremsættes af den tidligere formand for Italiens parlament Laura Boldrini, der har fremsat denne berømte udtalelse: “Migranternes livsstil bliver vores”. Vil italienerne, på samme vis som beskrevet i grundskolen, integrere sig i den nye kultur, som migranterne kommer med?

Den nuværende regering ved udmærket, hvad der er på spil. “Vi kommer fra i dag til år 2050 og 2060 til at stå over for en historisk udfordring med fra 50 til 60 millioner mennesker, der kommer til Middelhavsområdet”, sagde parlamentsmedlem Nicola Morra for nylig.

Regeringen spiller hasard med Italiens fremtid.

Italien er det europæiske land, der er mest udsat for migrationspresset fra Afrika. Vi skal være klar over, at med den oprindelige befolknings stadigt faldende antal vil Italiens åbenhed over for en storstilet legalisering af migranter være et kulturelt selvmord.

Giulio Meotti er kulturredaktør ved Il Foglio, italiensk journalist og forfatter.