Ja tak til skærpet overvågning af boligmarkedet – men nej tak til indgreb

 – DI anerkender, at der er behov for skærpet overvågning af boligmarkedet. Det er uholdbart, hvis man flere år i træk har tocifrede procentvise vækstrater i prisudviklingen på de forskellige boligtyper. Men vi forventer, at toppunktet er nået i 1. halvår 2021, og at der derfor ikke er behov for et politisk indgreb i denne omgang, siger DI’s boligøkonom Bo Sandberg.

– Pris- og handelsaktiviteten er rationelt begrundet i reelle økonomiske forhold. Dels nogle varige tendenser til lav rente, stigende disponible indkomster og øget opsparing. Og dels en midlertidig effekt af det seneste års coronanedlukning, som har givet øget fokus på boligforbrug, fremrykning af bolighandler og mangel på alternative ting at bruge penge på. Derfor bør man som minimum afvente at se, hvordan markedet reagerer, når de midlertidige effekter er klinget af til efteråret, og når der ikke i lige så udtalt grad som nu er tale om ”sælgers marked”, siger Bo Sandberg.

– Der er allerede strammet markant op på boligmarkedet i årene efter finanskrisen. Desuden er den såkaldte boligbyrde – boligudgifter i procent af disponibel indkomst – relativt lav i det meste af landet. Og allerede nu har vi faktisk set en opbremsning i antal bolighandler, især på sommerhusmarkedet. Mange planlagte boligkøb er blevet fremrykket til 2020 og begyndelsen af 2021, men de kommer så i sagens natur ikke til at foregå det næste års tid, hvor handelsaktiviteten nok bliver lidt mere moderat, og det opadgående prispres ligeså, siger boligøkonomen.

– Jeg både håber og tror, at politikerne har is i maven de kommende måneder og mere lytter til de økonomiske vismænd end til det systemiske risikoråd. Indgreb i boligmarkedet er altid alvorlige, idet de vedrører mange familiers økonomi meget direkte. Efteråret byder sandsynligvis på en vis selvregulering af markedet med svagt stigende renter og færre bolighandler. Og måske allervigtigst, så kommer der – populært sagt – en god løsning i 2024, hvor boligskatterne bliver indrettet, så de tager toppen af konjunkturudsvingene. Og netop de kommende skatteregler vil formentlig allerede blive indregnet og afspejlet i prisudviklingen især på ejerlejlighedsmarkedet i 1-1½ år forud for, at det nye skattesystem træder i kraft, siger DI’s skatte- og boligøkonom Bo Sandberg.

– Uafhængigt af den aktuelle udvikling på boligområdet, finder DI det dog fornuftigt at se på muligheden for at sænke det høje rentefradrag fra 33 til 25 procent. Men det skal tænkes sammen med den øvrige kapitalbeskatning. Her anbefaler DI, at provenuet fra et eventuelt sænket rentefradrag bruges til at lempe de højeste kapitalindkomstskatter, så der bliver bedre balance mellem skatten på kapital og på ejerboliger.