“I politikere har jo aldrig nogensinde mærket konsekvenserne af jeres førte politik på egen krop, hvilket har betydet, at i alle som én lever i den komplet vanvittige vildfarelse, at problemer med indvandrerne fra den islamiske kultur kun er et spørgsmål om at integrere vores nye medborgere, selv om det står lysende klart via talrige undersøgelser og for enhver med øjne i hovedet og et minimum af sund fornuft, at et flertal af indvandrere med muslimsk hverken kan eller vil tilpasse sig moderniteten.”
– af Jeppe Juhl, Chefredaktør og spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds for Nye Borgerlige
Kære politikere,
så kom der nye navne til statistikken. Jeg kendte dem ikke. Og du, kære politiker, kendte dem heller ikke. Deres skæbne angår egentlig kun de pårørende. Og politiet. Ja, de blev ofre for en politisk beslutning, som du har en aktie i, men sådan er det jo. Alle beslutninger har konsekvenser. Både de politiske og de personlige. Der sker ofre hver dag. Ulykker hver dag. En fejloperation, et trafikuheld, en arbejdsulykke.
Tre ældre mennesker, alle bosat i det samme lejlighedskompleks på Østerbro i København endte fornylig deres dage som sagesløse ofre for en formodet drabsmand, der stammer fra Østafrika. Jeg vil gerne understrege, at jeg intet kendskab har til detaljerne i denne tragedie, og heller ikke ved noget om de omstændigheder, der gør, at den sigtede mand stadig befandt sig i Danmark, selv om han angiveligt tidligere er dømt for både drabsforsøg og voldtægt. Jeg formoder, at det er fordi, enten han eller hans forældre har fået tildelt dansk statsborgerskab af jer, men det kan lige så godt være, at Danmark ikke lovligt har kunne udvise manden, fordi han er beskyttet fra at blive smidt ud af en af de konventioner, som I helt irrationelt har tilladt at stå over dansk lov, eller måske han er en af de mange, der bare er gået under jorden?
Men detaljerne er i og for sig komplet underordnede. Skærer vi ind til benet i denne uhørte tragedie, så fortæller den historien om et konkret politisk svigt af så enorme dimensioner, at jeg personligt må stoppe op og tælle til ti, hver gang konsekvenserne af dette svigt manifesterer sig i den dagligdag, der udspiller sig for mine og alle andre danskeres øjne hver eneste dag. For sagen enkle kerne er jo den, at ingen af disse tre navnløse og anonyme ofre var blevet brutalt myrdet, hvis den formodede gerningsmand ikke havde befundet sig i vores land. Og det gør mig rasende. Og bitter. Og ofte fortvivlet og deprimeret på mine børns vegne. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad de pårørende til ofrene føler i skrivende stund. Har du det på samme måde…?
Jeg holder, helt logisk, jer politikere, jer der har gjort det muligt for dette udyr at opholde sig i mit land som direkte ansvarlige for drabene på de tre ældre mennesker. Og derfor også direkte ansvarlige for alle andre forbrydelser, der kunne have været undgået, såfremt I havde gjort jeres pligt, nemlig at beskytte Danmark og danskerne, noget I faktisk svor på, da I blev valgt ind i folketinget, men det var jo bare en symbolsk og ligegyldig handling da I lagde hånden på Grundloven, ikke…?
Ja, vi har også hjemmefødte, pæredanske afstumpede mordere, voldtægtsmænd og psykopater, men de ”er vores lort”, hvad er rationalet i at udsætte sine landsmænd og sit fædreland for unødig fare. Så jeg vakler ikke et sekund: Hver eneste gang en dansk pige får sit liv ødelagt af en brutal arabisk gruppevoldtægt, hver eneste gang en helt uskyldig teenager får en kniv i maven, fordi han ikke har fornøden respekt for primitive og hjernedøde mellemøstlige æresbegreber, ja – for hver eneste grove personfarlige forbrydelse, der begås af mennesker, der aldrig burde have fået ophold i Danmark, så anklager jeg jer politikere. Ikke alene har I tilladt dette at ske, men I har forsvaret og forsvarer fremdeles jeres handlinger ved at klæde dem ind i meningsløse ord som ’humanisme” og ”anstændighed”, samtidig med, at I fromt hylder diversitet og mangfoldighed, og brunpensler de af os, der ikke har suspenderet vores fornuft til fordel for kvalmende politisk korrekthed og et narcissistisk ønske om at fremstå som Det Gode Menneske.
Men I har ingen acceptable undskyldninger, der findes ikke noget figenblad, hvor I kan gemme jer. Det er en kendsgerning, at seks danske statsministre i 16 forskellige regeringer igennem de sidste 36 år ikke har dæmmet op for muslimsk indvandring, selv om den har været åbenlys destruktiv fra dag 1 af. Det gør dem direkte ansvarlige for, at tusinder af helt uskyldige danskere har fået ødelagt deres liv af afstumpede mennesker, der aldrig nogensinde skulle have haft lov til at sætte deres ben på dansk grund. Nogle af jer har i løbet af årene forsøgt at signalere indignation. Sågar handlekraft. Men det er altid endt med symbolpolitik og lappeløsninger, der har haft den fællesnævner, at de alle har været fokuseret på at afvikle eller begrænse de liberale frihedsrettigheder, som jeres forgængere har kæmpet for. I har ikke andet valg, for I kan jo ikke styre de samfundsmæssige konsekvenser af at bøje af for det forfærdelige tankesystem, I har lukket ind i Danmark.
Så, kære politiker, for mig er der ingen tvivl: Jeres historieløse og slet skjulte foragt for nationalstaten, og den deraf logisk afledte underminering af dansk suverænitet via medlemsskabet af det udemokratiske embedsmandvælde i Bruxelles, koblet med troen på det filosofisk umulige projekt, der går under betegnelsen ’det multikulturelle samfund’, har ødelagt sammenhængskraften i vores tidligere så homogene og solidariske land. I har knælet ved relativismens alter, som tilsiger, at vores kultur ikke er bedre end islamisk kultur. Prisen for denne intellektuelle kortslutning er åbenlys: Formørkede mellemøstlige ideer har via aggressive særkrav fået indpas i det danske samfund, og hermed er fundamentet for det universelle velfærdssamfund endegyldigt undermineret. Til lykke med det, kære politiker, var det din plan?
Jeg har forsøgt intellektuelt at forstå, hvorfor I har ladet dette ske? Jeg abonnerer ikke på konspirationsteorier, og tror derfor ikke, det var tilsigtet at smadre Danmark, og så slog det mig: I politikere har jo aldrig nogensinde mærket konsekvenserne af jeres førte politik på egen krop, hvilket har betydet, at i alle som én lever i den komplet vanvittige vildfarelse, at problemer med indvandrerne fra den islamiske kultur kun er et spørgsmål om at integrere vores nye medborgere, selv om det står lysende klart via talrige undersøgelser og for enhver med øjne i hovedet og et minimum af sund fornuft, at et flertal af indvandrere med muslimsk hverken kan eller vil tilpasse sig moderniteten. Og det bliver i øvrigt kun værre i de efterfølgende generationer. Hvis du er i tvivl om den påstand, hr. politiker, så tjek Danmarks statistik. Tallene taler deres eget tydelige sprog. I har forsøgt i snart to generationer, hvad i alverden får jer til at tro, at endnu en integrationspakke vil give et nyt resultat?
Jeg medgiver, at man skal skelne mellem skyld og ansvar, så I har naturligvis ingen personlig skyld i det svimlende antal af forfærdelige overgreb i form af drab, voldtægter, grov vold, hjemmerøverier osv., som blev den forudsigelige konsekvens af den skæbnesvangre Udlændingelov, som I, uden at spørge danskerne, vedtog i 1983. Udlændingeloven af 1983 suspenderede danskernes ret til selv at bestemme, hvem vi ville invitere indenfor, fordi loven dikterede, at dansk lov fra nu af var underordnet konventioner, som gav enhver person på planeten jorden, der kunne mumle ordet ’asyl’, en række vidtgående retskrav, der i realiteten har gjort det umuligt for os at være herre i eget hus. Men I havde det godt med jer selv, da loven blev vedtaget, ikke…? Det var jo en ”humanistisk” handling.
Skylden for de mange ekstra forbrydelser, som den destruktive og svinedyre indvandring fra de islamiske lande har påført danskerne, tilhører i sagens natur gerningsmændene. Og ingen andre. Men ansvaret … ansvaret … kære politikere, det kan I aldrig løbe fra. Uanset hvor meget I forsøger.
Og dette ansvar gælder også jeres leflende skødehund: Den Talende Klasse: En gruppering af ensrettede, kulturradikale journalister og selvhadende kreative kunstnere, forfattere og feminiserede, identitetsfikserede intellektuelle, der alle har det tilfælles, at de ser ned på almindelige mennesker, der lever livet forlæns, nødigt drikker andet end årgangsvin og har en uåbnet udgave af Finnegans Wake stående i reolen i den eksklusive bolig, der tilfældigvis ligger i bekvem afstand fra den saliggørende mangfoldighed, de gerne ser underklassen hygge sig med.
Skam jer!
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)