Kæmpe sag! Bandefolk anholdt for frihedsberøvelse, grov vold, røveri, afpresning af særlig grov beskaffenhed, vidnetrusler og bedrageri

Bandefolk anholdt for grov og alvorlig kriminalitet

Københavns politi, Særlig Efterforskning Øst (SEØ) har i dag holdt syv personer i alderen 26 til 37 år for omfattende og grove overgreb.

Seks mænd i alderen 26 til 37 år og en 24-årig kvinde er her til formiddag anholdt i en koordineret aktion. De anholdte er alle en del af eller har tilknytning til grupperinger i det københavnske bandemiljø.

Anholdelserne er kulminationen på en SEØ-efterforskning, der har pågået siden efteråret 2019. De anholdte personer sigtes indledningsvis for i alt
17 forhold af frihedsberøvelse, grov vold, røveri, afpresning af særlig grov beskaffenhed, vidnetrusler og bedrageri af særlig grov beskaffenhed begået i en periode fra maj 2019 til nu.

Der er til sammen seks forurettede personer, som på den ene eller anden måde har involveret sig i en relation til gerningsmændene. De har så pludselig befundet sig i en situation, hvor – de mere eller mindre opdigtet – har skyldt anseelige summer til de anholdte, der har forsøgt at true og afpresse dem eller deres familie til at betale den påståede gæld.

“Det er særdeles voldsomme og grove sager, der viser, hvor farligt det kan være at involvere sig med denne slags personer,” siger vicepolitiinspektør i SEØ, Torben Henriksen.

Der forestår stadig yderligere efterforskning i sagen, og det kan ikke udelukkes, at flere vil blive sigtet.

De anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling onsdag den 29. januar i Københavns Byret. Her vil der blive begæret lukkede døre.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)